Jeg havde håbet på en tur ned ad mindernes vej med albumkoncerten, der markerer 20 års jubilæet for udgivelsen af The Miseducation of Lauryn Hill. Sådan blev det desværre ikke, dertil var sangene for omarrangeret. Til gengæld blev jeg mindet om, at sangene fra albummet stadig er lige så stærke, som de var, da de udkom for 20 år siden.
Vi er på den rigtig dårlige side af to timer fra Karl William slutter sin opvarmning, til man kan høre rap-divaen live. Lauryn Hill går ikke på scenen før de grimme tilråb og de tiltagende buh-lyde bliver så pinlige, så jeg lige når at forestille mig, at publikum kollektivt vender sig og forlader salen.
Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.
De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.