Ms Lauryn Hill, Forum Black Box, 081218
Stor musikalitetStærke numre
Numrene var for omarrangeredeNostalgien udeblev
50%Samlet Score
Læser Bedømmelse 1 Stemme
70%

Jeg havde håbet på en tur ned ad mindernes vej med albumkoncerten, der markerer 20 års jubilæet for udgivelsen af The Miseducation of Lauryn Hill. Sådan blev det desværre ikke, dertil var sangene for omarrangeret. Til gengæld blev jeg mindet om, at sangene fra albummet stadig er lige så stærke, som de var, da de udkom for 20 år siden.

Jeg har glædet mig meget til denne albumkoncert for Ms Lauryn Hills debutalbum The Miseducation of Lauryn Hill. Endelig får jeg muligheden for at høre én af de meste skelsættende albums fra 1990’erne i sin helhed. Albummet er ét af de albums, der gjorde mest indtryk på mig dengang, for Ms Hills blanding af sang og rap var helt unikt. Og det lader til, at der er andre, der har haft samme oplevelse af Ms Hills debutalbum. Jeg bliver i hvert fald mødt af et (næsten) fyldt Forum, da jeg træder ind i den store sal. Det havde jeg faktisk ikke forventet. Da Forum blev offentliggjort som arena for koncerten, tænkte jeg, at det var for ambitiøst. Sidst Lauryn Hill spillede i Danmark, blev koncerten trods alt nedskaleret fra Tap 1 til Store Vega pga manglende billetsalg, men når man bliver lovet en gennemspilning af The Miseducation, så kan der åbenbart sælges billetter. Og det vidner om, hvor stor en betydning og gennemslagskraft albummet The Miseducation of Lauryn Hill har haft. For selvom Ms Hill ikke har udgivet et album siden 1998 (med undtagelse af et live album), og kun sporadisk giver koncerter, så har hun stadig et tålmodigt og trofast publikum. Og det er altså lidt imponerende, når man tænker på, at albummet har 20 år på bagen.

Så selvom forventningerne har været høje op til aftenens koncert, så har de også været præget af en frygt for, hvad Ms Hill har gjort ved numrene. For selvom koncerten er en fejring af debutalbummet, så har diverse anmeldelser fra tidligere koncerter på turneen gjort mig nervøs for, at numrene ikke kommer til at lyde som på pladen. Normalt vil det være en positiv ting, men lige netop til en albumkoncert med en kunstner, der ikke har udgivet nyt og sjældent spiller koncerter, så vil jeg faktisk bare gerne høre numrene, som de lyder på pladen. Så jeg står med en blandet følelse inden koncertstart.

Frygten bliver bekræftet

Da koncerten endelig går i gang efter 40 minutters forsinkelse – klassisk Ms Hill – så er der smæk for skillingen fra første sekund. Hun lægger ud med en hårdslående version af albummets åbningsnummer Lost Ones, der understreger, at Ms Hill stadig både har stemmen og hiphoppen i sig. Til gengæld bliver jeg desværre også bekræftet i, at hun har omarrangeret sangene.  Og det bliver desværre symptomatisk for resten af koncerten. Vi er ikke ude i medleyer og deslige, det er bare som om, numrene har fået tilsat ekstra bravur, og tempoet er sat op, så man ikke kan nyde de fine og detaljerede melodier. Det hele virker en anelse jappet og forhastet, så selv Ms Hill kommer til at virke en anelse stakåndet på vokalen. Og det er ærgerligt, når nu albummet rummer så mange fine detaljer og musikalske lækkerier med blandingen af både, hiphop, soul, r n’ b, reggae osv.

Jeg havde håbet på at blive taget en tur ned af memory lane til 1998, hvor jeg hørte The Miseducation på repeat. Og det bliver jeg desværre ikke i aften, fordi næsten alle sange har været en tur i forvandlingsmaskinen. Der er simpelthen for meget tadaa! over koncerten, og der mangler lidt ro. I min optik er sangene så stærke og tidsløse, at de ikke har brug for en makeover. Og det har de desværre fået.

Ms Hill har stadig Ex-Factor

Til den positive side, så er det et klogt træk af Ms Hill, at hun har ændret på sangrækkefølgen i forhold til albummet. Det gør, at selvom man ved, hvilke sange der skal spilles, så kan man ikke regne ud, hvornår de spilles. Og så kan man ikke sætte en finger på, hverken Ms Hills karakteristiske hæse vokal, som især træder tydeligt frem på klassikeren Ex-Factor og på coveret Killing Me Softly, eller hendes rap for den sags skyld, som vi især får bevis for på Final Hour. Når man dertil tilsætter de tre korsangere, som Ms Hill har et godt samarbejde med, så holdes festen kørende.

Koncerten beviser, at Ms Hill stadig har gejsten, musikaliteten og talentet, men en tur ned ad memory lane, det blev desværre ikke  til. Til gengæld viste koncerten, at The Miseducation er et album, der stadig holder 20 år efter udgivelsen, og man kan kun ærgrer sig over, at Ms Hill har udgivet et rigtigt album siden.

Lauryn Hill, Ms. Lauryn Hill, Forum, Forum Black Box

Foto: Per Lange

Se hele Per Langes galleri fra koncerten HER