Guldimund leverer en følsom pause på Jelling Musikfestival

Allerede inden Guldimund kom på scenen, kunne man mærke publikums glæde og forventning. Med ni musikere bag sig åbnede Guldimund aftenen med en skrøbelig stemme, der trods lydtekniske udfordringer formåede at røre de fremmødte.

På Jelling Musikfestivals teltscene trådte Asger Nordtorp Pedersen, bedre kendt som Guldimund, frem foran et forventningsfuldt publikum på festivalens tredje dag i den tidlige aftentime. Guldimund, der debuterede som singer-songwriter i 2016, har markeret sig med sine albums “Dem, Vi Plejede At Være” (2021) og “Jeg Venter i Lyset” (2023), hvor han formår at kombinere dansk indie og alternativ musik med en intens og følsom fremførelse.

Guldimund, Jelling Musikfestival
Foto: Lasse Lagoni

Den unge del af publikum sang med fra start, og Guldimund selv virkede rørt, nærmest som om han lige havde grædt. Koncerten osede ikke af energi, men fokuserede på følsomhed, og han skabte en særlig intimitet i teltet. “Godaften og velkommen i teltet, vi har glædet os rigtig meget til i dag,” bød han velkommen med.

Desværre forsvandt hans stemme ofte i lydbilledet, hvilket gjorde det svært for de uindviede at følge med. Trods dette sang publikum med, på de mest populære sange, hvilket fik en positiv reaktion fra kunstneren: “Vi har fået at vide, at folk ikke kan synge med på vores sange, så jeg bliver helt glad, når jeg kan se jeres læber bevæge sig i takt med teksten.”

Han formåede, trods den følsomme stemning, at engagere publikum, der klappede og sang med, især på det velkendte nummer “Det’ Kun Vigtigt, Hvad Det Er,” der bragte lidt mere energi i teltet.

Guldimund, Jelling Musikfestival
Foto: Lasse Lagoni

Et højdepunkt var, da Guldimund inviterede den unge Cristian Oprea på scenen for at synge “Storebæltsbroen” med ham for at afslutte koncerten. Oprea, som er kendt fra X Factor, tilføjede et ekstra lag af begejstring til koncerten, og publikum gik amok af glæde. “Asger (Guldimund) er den vildeste kunstner, der nogensinde har stået på denne scene,” erklærede Oprea, som strålede af festivals-glæde fra scenen.

Guldimund forlod scenen til stor applaus. Hans koncert var en rejse gennem forskellige følelser, og takket være den festlige stemning, der blev skabt under sidste nummer, gik folk derfra med smil og taknemmelighed. Han får tre stjerner, fordi hans musik formår at ramme sit publikum. Desværre kan denne form for musik dræne lidt energi ved en ellers festlig festival.

Se alle billeder fra koncerten her.

Guldimund, Jelling Musikfestival
Foto: Lasse Lagoni

Se også

Culture Club lukkede FOREVER: Farverigt, festligt og fuldkommen forvirrende

Med sin ikoniske høje hat, sit regnbuefarvede ansigt og...

They got the look! Roxettes popmaskine kører stadig på højtryk

Klokken nærmede sig 20:15 lørdag aften på Forevers festivalplads,...

Funkmestrene Level 42 kæmpede med svingende energi på FOREVER

Som en musikalsk blæst indtog Level 42 FOREVER i...

Robbie Williams i Parken var cringe, meta og kaotisk charmerende

Det var en veloplagt Robbie Williams, som spillede op til fest i Parken torsdag aften, og festligt, dét blev det. Med en udstråling få kan matche havde Robbie Williams publikum i hans hule hånd igennem aftenens parade af hit sange, men flere lange indslag med snak og jokes blev frustrerende.  

10cc var i deres absolutte topform lørdag eftermiddag i Viborg

Der var ingen hastværk over koncerten med 10cc lørdag...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her