Er der nogen, der kan samle en hel fest, så er det D-A-D, og fredag aften gjorde de det igen på Jelling Musikfestival.
Klokken 20:20 gik det 40 år gamle rockband på scenen til tonerne af “The Road Below Me”, efterfulgt af “Burning Star” og “Point of View”.
Det var et band i absolut topform, og selv da det gamle band introducerede to nye numre, “1st, 2nd & 3rd” og “The Ghost”, der begge udkom tidligere på måneden, virkede det som sange, der har modtaget en kærlig hånd fra bandet i årevis.
Jeg har altid beundret Jesper Binzer og co. for deres mageløse energi og tilstedeværelse, og fredag aften sprudlede de af liv igen. Næsten for meget.
Laust kom famdne op ad en lagkage
Med et gigantisk tyrehoved placeret på bagvæggen og en lagkage-dekoreret platform til Laust Sonnes trommer fik de med den hårdtrammende “Monster Philosophy” og den efterfølgende trommesolo rusket godt i efterskoleeleverne og det lidt ældre publikum.
Et potpourri af gamle sange bestående af “Jonnie”, “Call of the Wild” og “Jackie O” fra 1986 albummet Call of the Wild blev fremført. Det lød gammelt, men samtidig i en fornyet udgave. Det virkede dog som om, at D-A-D var blevet poleret til lejligheden.
Der manglede det rustikke og de rå brutale slag, som kun et rockband med 40 år på bagen kan give. I stedet fik man blide kys og kram.
Endelig gjorde det ondt!
Det var først ved megahittet “Sleeping My Day Away” at det erfarne band gav Jelling en mavepuster af dimensioner lige i mellemgulvet.
Endelig gjorde det ondt! Koncerten sluttede med “Jihad” og “It’s After Dark”, som lød som de klassikere, de er, og efterlod publikum med en fornemmelse af at have været vidne til noget særligt.
Men selvom D-A-D leverede en solid præstation, manglede der noget af den rå energi og kant, der har kendetegnet deres tidligere koncerter.
Men de er klar til Royal Arena d. 1 november!
Vil du se flere billeder af koncerten kan du klikke her!
