JJ Paulo var en musikalsk humørbombe i VEGA

JJ Paulo var torsdag aften i Store Vega som en magnet, og med sine eksplosive dansetrin trylleband han hele salen fra start til slut.

Nogle gange lytter man til musik, der blot minder om tilfældige sammensatte toner, der ingen følelser eller bevægelse frembringer i kroppen.

Og så er der JJ Paulo.

Torsdag aften indtog han nemlig et udsolgt Store Vega, hvor musikken transcenderede fra blot at være lyd til en følelsesladet rejse.

En rejse der torsdag aften foregik igennem hofterne, fødder, armene og alle dele af kroppens bevægelige led.

JJ Paulo var og er nemlig synonym for musik med livsglæde, energi og passion. Lige fra koncertens første tone med ”Take My Money”, videre til ”No Time For Party”, ”Bukoba” og ”Zanzibar” var det tydeligt, at der ikke skulle spares på hofterotationerne.

Musikken var energisk, og bandet var livligt, og med udsagn som ”Man skal kunne høre jer i Esbjerg, mine damer og herrer” blev Vega for en stund forvandlet til en klub, hvor det var forbudt at stå stille. Det var også overraskende svært at gøre, når man både skulle indgå i en tanzaniansk dance battle og hoppe med afrikansk swagger.

JJ Paulo, Vega, Store Vega
Foto: Rikke Søgaard

Hvem spiller saxofon?

Der var en på scenen, som spillede saxofon, men man kunne bare ikke høre det fantastiske instrument. Det virkede til at være et generelt problem, for både bongotrommer samt korsangernes vokaler var flere gange mudret i så høj en grad, at det eneste man kunne tyde, var den pulserende musik, der også fik JJ Paulos vokal til at lyde rungene.

”What Is My Name”, ”Soyo”, “Tell Me” og “Type” faldt alle til jorden, hvor det især under sidstnævnte var svært, at mærke bandtes intensitet og passion. Det virkede overfladisk, og måske har det noget med, at man hastede sig igennem en sætliste på 18 sagde på 70 minutter.

Mod koncertens afslutning var Store Vega heldigvis kommet op igen, og både ”Just Do It”, ”I Feel Sexy”, ”Ghana” og ”My Babe” var JJ Paulo som en magnet, der bare tiltrak opmærksomheden. Med sine eksploderende dansetrin og store armbevægelser, blev man med det samme inddraget ind i et kollektivt anliggende, hvor alle blev en del af musikken.

”Af hjertet tak for at støtte mig”, sagde JJ Paulo som noget af det sidste inden koncertens afslutningsnummer ”Sawa Wale” begyndte at strømme ud af højtalerne.

Koncerten sluttede med sangen, som startede det hele, og selvom det store musikalske eventyr for JJ Paulo måske kun lige er begyndt, så kommer eventyret til at blive vildere. Musikken er vanedannende, og hver sang fungerende som en musikalsk humørbombe, hvor smilebåndet kom på overarbejde.

JJ Paulo påstår selv, at han med tiden bliver verdens største musiker.

Det kan meget vel blive sådan.

Vil du se flere billeder af koncerten, kan du klikke lige her!

JJ Paulo, Vega, Store Vega
Foto: Rikke Søgaard

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her