HAIM demonstrerede ægte kvindepower på Roskilde

De tre californiske HAIM søstre lagde vejen forbi Orange Scene og manifesterede hvad ægte kvindepower er med deres skudsikre poprock.

Med den catchy ”Now I’m in It” fra deres seneste album ”Women in Music part III” lagde HAIM for land. Med Danielle i front på vokal og guitar og med Alana og Este på hver side spillede de sig sammen Roskilde varme.

Under koncertens tredje nummer ”Up from A Dream” fik især én ung kvinde blandt publikum sit livs oplevelse, da Este inviterede en hende med op på scenen. Det var da også rørende at se, hvor meget det betød for den unge fan, som i det moment var ægte lykkelig.

Sammenspillet mellem de tre søstre var fænomenalt og de supplerede hinanden forrygende. Hver især har de stærke og stemmer, men når de sang sammen smeltede vokalerne perfekt sammen og sangene fik et mere unikt touch, som det kunne opleves på  ”Want You Back” og ”Gasoline”. Hvor de mere rockede toner blev blødt lidt op.

HAIM, Roskilde Festival, RF50
Foto: Lasse Lagoni

Halleluja for HAIM

Selvom det ofte er Danielle, som påtager sig rollen som forsangeren i bandet er det ofte Este, der fanger publikums opmærksomhed med sine karakteristiske ansigtsudtryk, headbangeri og fandenivoldsk attitude. Derfor var det også mere end oplagt, at det var hende, der under koncerten ”modtog et opkaldt” fra hendes tidligere scoring Dave, som gerne ville se hende igen. Seancen var en smule for lang og kunstig, men fik alligevel publikum op på beatet, da Este proklamerede, at hun heller ville feste med publikum foran Orange Scene til ”The Strokes” inden hun gav sig fuldt ud og kom helt udover scenekanten på ”3 AM”, bogstavelig talt, da hun fløj ned til de fans, der havde placeret sig på forreste række.

Da vi nærmede os slutningen var tiden inde til ”The Wire”, en af deres mest populære sange. De tre søstre i fællesuniformen sort BH og læderbukser, fyrede den af i en poprock-slutspurt. Este rystede på hovedet med tungen helt ud af munden som en ægte rockguru, og da den sidste tone fadede ud fik hun peppet publikum op til det allersidste nummer ”The Steps” som blev punktummet for de tre søstre på Orange Scene, som gav publikum en alletiders koncert med ægte rå kvindepower.

HAIM, Roskilde Festival, RF50
Foto: Lasse Lagoni

Se billederne fra koncerten HER 

 

Se også

Imagine Dragons var storslåede, rørende og forudsigelige på Refshaleøen

Det var en fødselsdagsfest med imponerende visuelle virkemidler, stærke hits og et medlevende publikum, men også en koncert, der på smukkeste vis demonstrerede, at Imagine Dragons i 2025 lyder bedst, når man ikke hører for meget efter.

Olivia Rodrigo leverede en god koncert, som ingen gad høre

Olivia Rodrigo har det hele på papiret: et bagkatalog...

Artigeardit tog æren for givet

Kære Artigeardit, Jeg havde egentligt glædeligt undet dig seks stjerner,...

Doechii demonstrerede dominerende dødssensfarlig dominans

“Class dismissed” Sådan lød det afskedskoldt og triumferende, da Doechii...

Onsdag lynede det – torsdag tordnede D1MA

D1MA starter koncerten med hvad jeg bedst kan beskrive...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her