Gennemført. Med ét simpelt ord kan man beskrive den to timer og 17 minutter lange koncert med Nick Cave torsdag aften gav på NorthSide.
Der hersker ingen tvivl om, at Nick Cave & the Bad Seeds var det absolutte hovednavn til dette års NorthSide. Der var såmænd heller ikke så mange andre, men det er en anden snak.
Med i alt 19 sange var der noget for enhver Nick Cave smag. Der var de mere vilde og længere sange som ”Get Ready For Love” og ”From Her To Eternity”, men der var også de mere rolige som ”O Children” og ”I Need You”.
Men lad os lige holde ved sidstnævnte sang. ”I Need You” er skrevet om hans teenagesøns tragiske dødsfald fra en klippe. Da Nick Cave satte sig ved det mørke klaver, skulle tiden egentligt have stået fuldstændig stille, men det gjorde den ikke. I stedet blev sangen fuldstændig massakreret, da det snakkende, larmende, irriterende, grusomme, barnlige og mest despekt publikum blev ved at snakke.
Hvor ville det være skønt, hvis folk kunne finde ud af at skride ad helvedes til hvis de skal stå at snakke. Jeg kan forstå det, hvis det var Jung der spillede, men det er langt fra acceptabelt til en sang så skrøbelig som den. Der var det noget andet i 2017.
Klip deres armbånd og smid dem ud på røv og albuer.
Anmeldelsen forsætter under billedet
Nick Cave = kunst
Nick Cave har et mystisk væsen omkring sig, og med ”Tupelo”, megahittet ”Red Right Hand” og ”Higgs Boson Blues” indkapslede han energien omkring sig og han udtrykte det på sin helt særlige måde. Det var som om, at han var i gang med at forme en kult, og hvis det er tilfældet, så vil jeg gerne have en indmeldingsblanket.
Til aftenens koncert var det musikken, som var i fokus. Der var ikke noget filter. Det var råt, og det var dét, som det bør handle om. Et fremragende nummer som “Bright Horses” fra 2019 albummet Ghosteen blev fremført til perfektion. Nummerets elegance og skrøbelighed blev fastholdt gennem hele sangen, og de folk omkring mig holdte i det mindste deres kæft, så sangen kunne nydes i dens helhed.
En koncert med Nick Cave er rå, og det var aftenens tre sidste sange et levende bevis på. ”Into My Arms”, ”Vortex” og ”Ghosteen Speaks” kan ikke kun defineres som sange, men som kunst. Fremført så raffineret og elegant, at man helt glemmer, at man står ved siden af en genbrugsstation.
Først var koncerten planlagt til at vare en time og 30 minutter, men blev efterfølgende planlagt til to timer. Da det kom til stykket, blev den to timer og 17 minutter lang.
En skam det ikke var længere. Han kunne garanteret have spillet hele dagen.
Se flere af Lasse Lagonis billeder fra koncerten HER!
