Fredag på Jelling Musikfestival

Fredagen vækkede gæsterne med morgenblues fra øverste hylde. Walter Trout forkælede de få med blå toner, så selv de små hår på armene rejste sig i takt med gårdsdagens tømmermænd.

Vejrguderne havde udset sig Birthe Kjær, men da Kongen af Jelling trådte ind i guld fra top til tå ville jublen ingen ende tage. Ungerne forguder hende og både kondomer og sågar et pas blev smidt op på den regnvåde runway. Trusserne blev dog i lommen til Suspekt.

Foto: Helle Arensbak

Dansktop Dronningen indtog Jelling som en kronet konge. Selv regnen holdt sig ærbødigt væk når den røde gummibåd blev hevet frem eller da hun malede byen rød. Der var hyldest, og der var kultstatus fra både gamle og unge.
Man er ikke i tvivl om, at hun selv efter så mange år elsker sit job. Hun er så utrolig gennemført. Og vi har hende Kjær.

De unge hjemmebane-favoritter fra Jung måtte så grueligt meget igennem i første sang – og efter et kort teknisk break rebootede de deres set og gav regnen baghjul på Jellings store scene. Jung fortjener hver en klapsalve fra det pjaskvåde publikum.

Foto: Helle Arensbak

Andreas Odbjerg og Tobias Rahim
Unge som gamle kom til popfest af de helt store i Teltet. Her gav Andreas Odbjerg hele sit storhedsvanvid og hjerte til folket i Jelling. Sammen med en anden stor mand på den danske musikscene Tobias Rahim – fik de taget på Teltet til at lette på sidste nummer. De to store mænd kunne ha fyldt de største scener i Jelling. Vi må sande at – They have arrived !!!

Foto: Helle Arensbak

Mon ikke at vagterne holdt vejret og krydsede, hvad krydses kunne da Tobias Rahim besteg Tribunen. De unge stod som sild i en tønde, og lod sig forføre af hans budskab.To gange på en dag fik gæsterne sunget med på “En stor mand”. Og jublen ville ingen ende tage. Mobilerne kom på heftigt overarbejde. Men hvad gør det, når det er ens ubestridte “brothers in crime”, der begår sig på den mindste scene.

Foto: Helle Arensbak

Jonah Blacksmith
To andre brødre besøgte festivalen fredag aften. Simon og Thomas Alstrup havde taget en bid af Thy med sig til Jelling og sammen med venner og familien kom deres storytelling, det smukke lys og en hjertelig hyldest til Charlie (afgående chef på festivalen) helt fra hjertet. De kan noget helt specielt, og er en gave til deres trofaste fans, der sang med og nød endelig at stå overfor brødrene fra nord.

Foto: Helle Arensbak
Foto: Helle Arensbak

Aftenens store overraskelse kom hos Benjamin Hav & Familien. Et show ud over det sædvanlige med topstyring og skarpe pointer. Det blev en spændende musikalsk rejse rundt i orientalske skalaer og man stod tilbage og tænkte… hvad skete der lige her? Det må du endelig ikke snyde dig for over sommerens festivaler.

Se flere af billederne fra fredagen på Jelling HER

 

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Helle Arensbak
Helle Arensbakhttp://www.arensbak.net
Fotojournalist med stor passion for musikfotografi. Jeg har gennem 10 år lavet billeder fra diverse danske festivaler og spillesteder. Kultur er noget vi er sammen om at dele.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her