De fans, der havde ventet i over to år på at se Kashmir vende tilbage til den danske musikscene fik koncert for alle pengene, da københavnerbandet med det svenske islæt indtog Herning med en koncert på omkring de to timer og 45 minutter.
Har man set dokumentaren Heavy Agger, om den lille nordjyske by Agger, der elsker heavy metal, har man også hørt Kashmir blive omtalt som “selvmordsmusik for gymnasieelever”. Om det helt passer, ved jeg ikke. Gymnasieeleverne er i hvert fald blevet ældre og har helt droppet med det der med at slå sig selv ihjel.
De er i hvert fald stadig fans. Jovist, der er kommet et par børn til, lidt pletskaldethed og grå stænk, men gymnasieelever bliver også voksne. Og det er Kashmir også blevet, men derfor er der ingen grund til, at man ikke lige kan være lidt ung igen – bare i ny og næ. Og det var lige præcis, hvad der skete i Jyske Bank Boxen på Kristi Himmelfartsdag i Herning.
Efter et par stærke numre som Kalifornia, Graceland og Mouthful of Wasps til lige at komme i gang på, talte Kasper Eistrup for første gang til publikum:
“Kære venner. Jeg tillader mig at kalde jer venner, for det føles som gamle venner og det føles som otte år siden, og vi havde egentlig håbet, at vi skulle være to år yngre. Det er vi ikke, men vi er to år ældre og det samme er i. Det her er fuldstændig ubeskriveligt. Det føles som gigantisk fællesskab, det her er noget, jeg personligt har manglet – altså jer.”
Om det var afsavnet, der havde gjort Kasper Eistrup lettere teenagekåd, ved jeg ikke, men han var klar på noget rock, som der skulle spilles højt. Har man hørt P6-Beats glimrende hyldestpodcast til bandet, der blev dannet på Kastanievej Efterskole på Frederiksberg, så ved man også, at det som bandet altid har været gode til, det er at larme og spille højt. Helt vildt højt. Det formåede bandet at leve op til flere gange.
Blandt andet da titelnummeret fra albummet No Balance Palace skulle spilles, hvor gaspedalen fik sig et ordentligt tryk 16. Hvilket betød at en dame foran undertegnede blev nødt til at holde sig fra ørene. Det var dejligt.
VIP-logen begyndte at kede sig
VIP-boksen bag pressepladserne havde slubret godt med vodka, vin og øllebajere både før og i løbet af koncerten. Om de reelt var der for at høre Kashmir eller save sig midt over blev efterhånden sværere og sværere at svare på. Og skepsissen fra undertegnede blev kun forstærket, da en mand med favnen fuld af øl og åben lyseblå skjorte midtvejs i koncerten stillede spørgsmålet i plenum: ”Kommer der snart noget, vi kan synge med på?” – og jo Rocket Brothers kom senere som et af de i alt seks ekstranumre, men der havde samfundets spidser for længst forladt Jyske Bank Boxen.
Det var synd for dem. For var man taget i Jyske Bank Boxen for at blive mindet om, at Kashmir er et af de bedste og vigtigste bands i nyere dansk musikhistorie, så blev man det.
Hvilket nok også var meningen med det hele.
For det var nemlig lige præcis som det skulle være, en reunionkoncert. Alt det bedste fra bagkataloget blev hevet frem. Og helt ærligt – så havde jeg helt glemt hvor mange gode sange, de har lavet. Og igen må jeg henlede opmærksomheden mod VIP-boksen, der hellere ville lægge arm end at høre Lampshade.
Det var heller ikke nogen perfekt koncert. Nogle vil nok kalde den for lang, og da bandet gik på ved en 20-tiden og først gik af 22.50 efter seks ekstranumre, så har de nok også en pointe i det.
Men det behøvede heller ikke være perfekt, for bandet havde øjensynligt mere brug for at være sammen med deres fans, end at vurdere hvordan man kunne scenetiden så effektivt som muligt. Og har man fulgt Kashmir gennem mange år, så er det nok også en af grundene til, at man har savnet dem de sidste otte år.
Jeg ville i hvert fald glæde mig til de af sommerens festivaler, der har booket Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg, Asger Techau og Henrik Lindstrand til at komme.
Se alle Sebastian Dammarks fede billeder i galleriet lige HER
