Love Shop – Amager overgav sig til kærlighedens butik

Udsalget er startet i Love Shop – og der er fuld valuta for pengene i kærlighedens butik!

På denne råkolde decemberaften, var det muligt at skylle det sidste rødkål og den sidste sprøde svær ned med en brag af en koncert med Love Shop i Amager Bio.

Da Love Shop udkom med deres første album 1990 i foråret 1990, var jeg netop fyldt 18 år og gik i 3.g. På vej til at ligge barndommen bag sig og den nat det blev sommer, at erobre verden og voksenlivet iført en studenterhue og to forskellige farvede All Star Converse basketstøvler. Som i “the milk train dosen´t stop here anymore”.

Til aftenens koncert er 650 af 1200 mulige billetter til kr. 350 prer styk solgt i forsalg, og jeg ser og fornemmer, at vi – flertallet – er sådan nogenlunde jævnalderende.

Der er ingen support, så lige lidt efter kl. 21.00, lægger vi stille ud med “Folkets hus”, der er første sang på 2019 albummet Brænder Boksen Med Smukke Ting. Det er smukt og stemningsfuldt og publikum står forventningsfuldt og vugger. Ved introen til “Verdensmestre” fra 2017 albummet Risiko begynder vi at klappe i takt og festen er for alvor sparket i gang.

Foto: Robert Hendel

Med reference til det forestående 30 års jubilæum i 2020 beskriver Love Shop sig selv som ung og tidsløst – gruppens sidste oprindelige medlem, Jens Unmack, 55, ligner da også sig selv og lyder som sig selv. Det høje, slanke menneske med den karakteristiske bøjen sig frem over mikrofonen. Men det er ikke Jens Unmack med band, der underholder publikum i Amager bio i aften, det er et veloplagt og velspillende Love Shop bestående af kapelmester, Mikkel Damgaard, guitarist Mika Vandborg, bassist Nis Tyrrestrup og Thomas Duus på trommer, der fyrer hits af for det begejstrede publikum. Love Shop har udgivet 12 albums, herunder et livealbum og to opsamlingsalbums. De siger det selv: forstår at forny sig, så de ikke skal stå på en nostalgispot på en festival, hvorefter de byder op til fællessang til “Fuck min højdeskræk” fra 1994 og radiohittet “Pia Larsen” fra 1992. Så selv POPLISHs udsendte følte sig ung og tidsløs. Ikke for at forklejne energien, men i modsætning til at spille på en festival, må det være taknemmeligt at spille på et publikum, der hovedsalig består af loyale fans, der har betalt en billetpris. Love Shop formår i aften at skabe en fed festival stemning.

I Kærlighedens butik er varene pophits med tilgængelig, banal lyrik eller massive pop/rock ballader med dybsindig, poetisk tekst. Minder mig om Leonard Cohens univers, det er ikke altafgørende at forstå det, du skal føle det. Imponerende at lykkedes med det på så højt niveau på dansk.

Flere med publikummer bekræfter hinanden i hvor fedt det er, én går endda så vidt, at han synes Love Shop er  meget federe end TV2.

Faktisk giver publikum al kærlighed igen, der bliver flere gange råbt stillingen fra den igangværende kamp mellem Leicester og Liverpool op til bandet.

Jeg selv er også begejstret.

Foto: Robert Hendel

Særligt begejstret er jeg selv for “Alle har en drøm at befri” fra albummet Anti, der udkom 10. september 2001, på dagen før dagen. Der er for mig altid en særlig stemning, når det bliver spillet live, både en skrøbelighed og en pompøsitet og lydproduceren er ikke nærig med volumen.

Love Shop er ikke nærig. De spiller godt 2 timer, før første ekstranummer, “Langebro”, herefter den lange intro til “Druknet Senegal Vin”,  herefter blev der taget “Kvælertag”.

Historien om triumferne og ikke mindst tragedierne i Love Shop er rigeligt skrevet gennem årene i anmeldelser, i aviser, i bogen Himmelflugt og Højdeskræk, af Tommy Heisz fra 2015, så POPLISH lader Love Shop skrive historien om vores seneste fælles 29 års fortid selv: med deres måske ikke bedste nummer, men måske absolut største hit, aftenens sidste af fire ekstranumre, “En nat bliver det sommer”.  Med den bliver jeg meget bevist om ikke at være ung og tidsløs. Jeg trængte så afgjort til at skylle gløgg, vinterboller og huegate ned med at lytte til det og føle det. Og jeg ved nu, hvorfor jeg har været hensat til et nostalgispot denne december, begge de yngste er i 2019 fløjet fra reden, som i : “The milk train dosen´t stop here anymore”

Foto: Robert Hendel

Se flere billeder fra koncerten HER!

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Birgitte Sigfredsson
Birgitte Sigfredsson
Hippie/happy yogalærer, der er til musik, der skal lyttes til, musik, der skal skråles med på, og musik, der skal danses til - og gør det helst i skøn forening og helst på en af sommerens festivaler. Taler vinyl, og er helt tilbage fra 1972.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her