Tobias Albert havde styr på det

Der var ikke mere end 100 mennesker i P3-teltet, da 21-årige Tobias Albert trådte ind på scenen med guitaren i sin i favn, men de 100 mennesker fik en god oplevelse.

Der var ingen andre end ham, og ligesom mange andre guitarister, så havde han en looping station med sig. En looping station gentager lyde, som gør, at man kan lægge lyd ovenpå hinanden og derved skabe illusionen af at høre på flere instrumenter på samme tid. Det hele blev dog lavet ud fra guitaren og hans stemme. Særligt ved koncertens to første sange blev pedalerne brugt flittigt, men samtidig også rigtig godt. Det lød virkelig som om, at der sad et band skjult et sted.

Tobias Albert vandt Karriere Kanonen i 2018, og siden da er interessen for ham steget massivt. Man forstår godt hvorfor. Han kan spille guitar, han er allerede scenevant og så kan han synge. Ved sangene ”Hold You” og ”Patchwork” beviste han netop dette, da han både loopede lyde som en ekspert, men også sang forrygende godt.

Det som er bekymrende, er at Tobias Albert ikke rigtig skilte sig ud ved sin koncert. Lyden var meget lig Ed Sheerans, og når han sang, ja så var stemmen også meget ens.

Tobias Albert, P3-Teltet, 080819
Foto: Mathias Gehler Bach Andersen

Havde styr på det hele – alene

Når det så er sagt, så kan Tobias Albert et eller andet. Under sangen ”Nighttime Confessions” var hans stemme direkte mesterlig, og det stykke musik der kom ud af højtalerne var lige til en top placering på den danske hitliste. Sangen, som var en blanding mellem en hurtig og en stille sang, var et utrolig friskt pust til den ellers stille koncert. Samtidig beviste han også, at man ikke behøver et helt bandt i ryggen for at lave en fremragende koncert.

Tobias Albert leverede torsdag eftermiddag en utrolig skøn koncert. Det kan godt være de fleste i teltet søgte ly for den massive regn, men så fik de en oplevelse med videre.

Tobias Albert, P3-Teltet, 080819
Foto: Mathias Gehler Bach Andersen

Vil du se flere billeder, så kan du klikke lige HER!

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her