Smukfest fik skybruddet at mærke torsdag eftermiddag under Larkin Poe, der med god energi og tung blues, gjorde alt for at spille solen frem.
Omtrent 20 mennesker indpakket i farverige regnslag og -jakker var mødt op foran Bøgescenen torsdag eftermiddag for at se de to amerikanske søstre, Larkin Poe. Men det var en våd fornøjelse med lunefulde regnskyer, der udfordrede koncertoplevelsen. Alligevel trodsede Larkin Poe det dårlige vejr og gav en solid, dejlig og tung bluesrock performance.
“The rain can’t keep you down!” råbte forsanger Rebecca Lovell grinende ud til publikum, der hujede og klappede.
Heldigvis kom der flere og flere interesserede til undervejs, hvilket bandet absolut også havde fortjent. Og selvom vejret ikke helt kunne beslutte sig mellem varmende solskin og faretruende skybrud, så var det tydeligt at mærke, at publikum var nysgerrige på søstrene fra de amerikanske sydstater. De to tøser gav den også hele armen med smukke harmonier og hårdtsparkende steel guitar soloer.
Særligt søstrenes harmonier fik kuldegysningerne til at løbe ned af arme og ben, og deres smukke stemmer stod i en flot og melankolsk kontrast til det tunge, fede bluesrock. Med sig havde de et brag af en setliste med det bedste fra Larkin Poe – bla ‘Preaching Blues’, ‘Blue Ridge Mountains’, ‘Freedom’ og ‘Bleach Blonde Bottle Blues’.
Selvom folk strømmede til og fra koncerten på grund af vejret, holdt Rebecca Lovell publikumskontakten hele vejen igennem og snakkede både om alt fra indre dæmoner til vodka juice. Det fik det hele til at virke hyggeligt og venskabeligt, og derfor matchede det situationen fint, da Rebecca Lovell sagde smilende til publikum ‘I think we’re good friends now!’. Og det føltes faktisk sådan.
Lidt for meget ‘stadions-åh’
I løbet af koncerten, som varede en time og et kvarter, gik der dog lidt for meget øvelokale i den. Lidt for lange guitarsoloer og dominerende ‘åhh’-fraseringer fyldte billedet en smule for meget, hvilket var ærgerligt, da Larkin Poe allerede fra de første par numre havde bevist, at de mestrede deres instrumenter og vokal til perfektion.
I udmundingen af koncerten opstod der desværre et par tekniske problemer med Rebeccas forstærker, men bandet forsøgte, at få det til at fungere. Rebecca sniksnakkede med publikum og var helt rolig, men alligevel faldt forsøget med endnu et par åh-fraser til jorden.
Dog fik bandet samlet det tekniske flop op igen, da de sluttede koncerten af med en helt nedbarberet udgave af ‘Come on in my Kitchen’ med blot en lilletromme, sticks, slideguitar og Rebeccas vokal. En dejlig og behagelig afslutning, som sendte folk videre ud i det nu solrige vejr.
