Ingen vidste helt, hvad de gik indtil onsdag aften, da Nena trådte ind på Stjernescenen onsdag aften på Smukfest. Det helt store spørgsmål: kan hun nu stadig?
Let me break it to you: både og.
Tysklands rockmama, Nena, kom på scenen iført en skinnende latex-lignende blazer. Energien og udstrålingen var absolut i top. Charmerende, smilende og flirtende gik hun i gang bakket op af et band bestående af unge og gamle musikere. Den allerførste tanke, der slog mig, da jeg kastede et blik på resten af scenens mandskab, var ren og skær akavethed.
De gamle rock’n’rollere med sorte streger malet på kinderne havde fået selveste Paul Stanley fra KISS til at skraldgrine. Imens akkompagnerede den unge mandlige korsanger Nenas sprudlende sjæl med nogle akavede og underlige bevægelser – heldigvis trak hans flotte stemme op for de underlige moves. Men på en eller anden måde var det som om, Nena var klar over den her sære, spøjse akavethed. Med masser af selvironi og små fnis fik hun det alligevel til at fungere og stjal billedet fuldkommen.
Stemmesvigt og krudt i røven
Dog startede hun ikke specielt stærkt ud stemmemæssigt. Under ‘Nur Geträumt’ var det tydeligt, at stemmen ikke helt kunne følge med de lyse toner, og generelt under hele koncerten, mistede hun pusten lidt. Damen gav den da også ekstrem gas og hoppede rundt på scenen med krudt i røven. Hun gav ærligt talt vores danske rockmama-Sanne kamp til stregen. Til gengæld sad tonerne også i skabet, når hun var nede i det dybe i de mere rolige sange.
Nena skal have super ros for sin enorme mængde energi – endda lige med overskud til at skifte den røde jakke ud med en sort sag med et glitrende N bag på. Det var tydeligt at se, at hun nød at være der, og hun havde kanon god kontakt til publikum og god kemi med bandet. Hun uddelte også lige et par friske hip bumps til bandmedlemmerne. Og vi andre fik et ‘It’s really wonderful to be here, I love Denmark!’.
Dog var koncerten i sin helhed noget spøjs og komisk, og det er helt klart en smagssag, om man er til den slags koncerter. Da kæmpehittet ’99 luftballons’ gik i luften, fløj der et par enorme balloner ud over scenen – folk gik amok for en stund. Nena, der ellers var kommet godt efter stemmesvigtet, faldt til gengæld lidt i tempo og energi.
Og helt galt gik det, da hittet svævede over i ‘nananana’-stykket fra Beatles’ ‘Hey Jude’. Luften fes simpelthen ud af ballonen. Malplaceret, komisk og – igen – akavet. Men søde Nenas strålende person og energi var en suveræn fornøjelse.
