Popkometen Sigrid sejrede trods skavanker

Det norske popstjerneskud er efterhånden vanlig gæst på dansk grund. Hun har optrådt til SPOT Festival, i VEGA, og både i 2017 og 2018 besøgte hun Roskilde Festival. I år var turen så kommet til Tusindårsskoven på dette års Tinderbox i Odense.

Sigrid er endnu ikke fyldt 23 år. Alligevel er hun allerede nu godt i gang med at nedlægge den internationale popscene. Hun er efterhånden fast inventar på alverdens festivaler rundt om i verden (heriblandt både Coachella og Glastonbury), og hendes debutalbum ”Sucker Punch” er én af dette års bedste popudgivelser.

Sigrid har lagt sig komfortabelt i slipstrømmen på det felt af kvindelige, skandinaviske artister, der har været ophavskvinder bag en ny bølge af kraftfuld girl power. Det er da heller ikke svært at finde sammenligninger mellem Sigrid og vores egen MØ. Med den hæse vokal og skarpe HEY!s vækker hun dem blandt publikum, der af uransaglige årsager ikke måtte være fuldt opmærksomme.

Lavmælt stil – euforisk synthpop

Med sin efterhånden karakteristiske afdæmpede stil indtrådte Sigrid scenen iført mom jeans, hvid t-shirt og sorte Converse. En kortere frisure end vanligt var det eneste, der stak ud fra den ellers konsistent diskrete stil.

Hvor Sigrids påklædning velsagtens kan beskrives som afdæmpet, kan hendes lyd generelt karakteriseres som det stik modsatte. Det var da også under bombastiske single-hits som åbningsnummeret ’Sucker Punch’, ’Plot Twist’ og ’Don’t Kill My Vibe’ at forbindelsen mellem publikum og Sigrid var bedst. Disse sange viste med al ønskelig tydelighed, at publikum var kommet for at danse. ”Of course,” indrømmede Sigrid, ”you’re Danish” med en slet skjult hentydning til vores ikke-helt-så diskrete festival-opførsel.

Sigrid, Tinderbox, TB19, TB19g, Teltscenen
Foto: Eskil J. Nielsen-Ferreira

God vokal trods sygdom

Med sange som ’Strangers’, førnævnte ’Plot Twist’ og ’Fake Friends’ viste Sigrid, at hun mestrer noget af den samme ”crying on the dancefloor”-disciplin, hvor svenske Robyn længe har været den ubestridte mester. Men det var især på balladen ’Dynamite’ at Sigrids tekniske kunnen for alvor kom til udtryk. ”Er det playblack?”, spurgte en fyr blandt publikum mig, hvilket må tolkes som et det ultimative kompliment til den norske sangerinde, der endda afslørede, at hun den seneste uge har været ramt af slem influenza.

Hvis du ikke tidligere har haft fornøjelsen af at overvære Sigrid live, var der sikkert ikke noget ved aftenens optræden, der virkede energiforladt. Men sammenlignet med især sidste års optræden på Avalon på Roskilde Festival var det som om, vi ikke fik samme stage presence og fandenivoldske energi, som Sigrid normalt er garant for.

Dette skal dog ikke tage noget fra, at Sigrid leverede en gedigen popfest. Med storhittet ’Strangers’ og ’Don’t Feel Like Crying’ fra debutalbummet lukkede hun det knap 60 minutter lange set af og kæmpede sig – til trods for skavanker – til en sejr hos de popglade festivalgængere.

Sigrid, Tinderbox, TB19, TB19g, Teltscenen
Foto: Eskil J. Nielsen-Ferreira

Se resten af Eskilds flotte billeder fra koncerten HER.

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Cecilie Dollerup Ertmann
Cecilie Dollerup Ertmann
Selvudnævnt popsvin med stor forkærlighed for Beyoncé og Lady Gaga. Synger i badet men kun på amatørbasis.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her