Energiforladte Migos kom, så og hævede checken

Migos kom uden energi og leverede et show, der vil gå over i Northsides historie som et af de mest pinlige.

Superraptrioen fra Atlanta bestående af Quavo, Offset og Takeoff har på få år fået en kometkarriere og er endt på Forbes 30 Under 30-liste. Fætter/nevø-konstellationen har haft medvind længe, så længe, at de åbenbart har glemt, hvordan man skal levere, når man optræder for et betalende publikum.

Mange unge mennesker – også en masse under 18 – havde taget turen til den jyske hovedstad for at se stjerneskuddene, der landede i deres eget privatfly i Karup en time før showstart. Lade og opgivende kom to ud af tre af drengene på scenen efter en kort opvarmning fra deres DJ Durel.

Kun Quavo virkede til at ville arbejde en my for de penge, de unge knægte rapper om er så vigtige for dem. Ifølge Forbes får Migos 150.000 dollars per show, hvilket i danske kroner bliver til cirka en million ud af de 35,5 i Northsides musikbudget.

Numrene kunne genkendes, men modsat på Spotify og YouTube blev de her leveret uden spor af energi. Offset stod mest af alt bare i hjørnet med hætten oppe og solbriller på og lignede en tømmermændsramt teenager med solstik søndag morgen efter en hel uge i mudderet på Roskilde Festival. Det var faktisk mere interessant at lure på storskærmen med den utroligt kedelige landskamp, som man kunne ane bag scenen, hvis man stod højt nok på bakken, hvor Green Stage folder sig.

Publikum lappede det dog i sig, og derfor er det svært at hade. Men det er ikke svært at hade, når kunstnere opfordrer publikum til at overtræde festivalens regler. Så gammelmor her stod og råbte og skreg af Quavo og Takeoff, der stod og opfordrede til at lave mosh-pits ved blot andet nummer. Derudover blev der crowdsurfet flere gange. Fed effekt i princippet, dog ulovlig og kan betyde et klippet armbånd. Not okay, dudes.

Hit-faktoren og se-giraffen-værdien var høj, men kvaliteten er højere, når min teenagelillebror rapper med på numrene hjemme på sit værelse.

Migos, Northside
Foto: Mathias Gehler Bach Andersen

Se resten af billederne, Mathias tog, HER.

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her