Lewis Capaldi var skide god på Heartland

Den kun 22-årige Lewis Capaldi imponerede torsdag eftermiddag Heartland Festivals Highland Stage, da han med sit leverpostejsfarvet hår og sin charmerende udstråling sang sig igennem et næsten 60 minutters sæt. En optræden hvor ydmygheden hos Lewis Capaldi ikke kunne skjules.

Men lad os lige for god ordens skyld slå fast: Highland Stage er IKKE Heartland Festivalens hovedscene, selvom det af navnet godt kunne lyde sådan. Da Lewis Capaldi kom ind på scenen, var det dog med attitude og mentalitet som selvudnævnt hovednavn. Til tonerne af “Here Comes The Money” kom han valsende ind på scenen, mens han pegede på ham selv. Han vidste godt, at han ikke var et hovednavn – men derfor tog han stadig pis på sig selv. Så imens at regnen stille stod ned, stod Lewis Capaldi med et tykt smil på sine læber.

Efter åbningsnummeret “Grace” havde koncerten været i gang i mindre end fem minutter. Fem minutter var også kun det, som han skulle bruge, for at folkemængden omkring scenen voksede. Om det var på grund af de sprøde toner, eller fordi de to talks lige var blevet færdige vides ikke med sikkerhed, men smilet på Lewis Capaldis læber voksede i takt med, at koncerten skred frem. Han brugte langt tid på at tale til folkemængden og udtrykte sin taknemmelighed over, at folk trodsede regnen og ville lytte på ham. Desværre var det en udfordring, at høre hvad der blev sagt, og når man snakker så meget, som Lewis Capaldi gør, så er det en skam. Om det var lydmanden, der ikke var klar på hans skotske dialekt eller hans dialekt i sig selv, det er usikkert.

Lewis Capaldi, Heartland Festival, Highland Stage
Foto: Kent Rasmussen

Skide godt, Lewis!

Der er noget utrolig charmerende ved at have muligheden for at gå på toilettet samtidig med at lytte til Lewis Capaldi. Toiletvognene ligger lige ved siden af Highland scenen, og som hovedpersonen selv nævnte flere gange, så kunne han tælle, hvor mange der gik på toilettet. Hvilket affødte flere af koncertens tallige jokes fra hovedpersonen selv.

Lewis Capaldi tager tykt pis på sig selv, sine koncerter og hele musikindustrien, og mens det hele var ved at blive lidt for sørgeligt, så introducerede han sangen “Hollywood”. Sangen var et upbeat nummer, som var et rigtig frisk pust til sættet.

Den 17. maj udkom Lewis Capaldis debutalbum Divinely Uninspired to a Hellish Extent. Albummet indeholder blandt andet sangene “Hold Me While You Wait”, “Bruises” og megahittet “Someone You Loved”.

Med en udsolgt koncert i Vega i efteråret, et nyt album på gaden og den ene gode optræden efter den anden, så kan man kun spå Lewis Capaldi en lys fremtid. I takt med at han får et voksende repertoire, så må man forvente, at monologen kommer til at fylde mindre og sangene kommer til at være flere. Hvilket kun vil gøre det hele bedre. Dog kan man kun håbe på, at han beholder hans ydmyge personlighed og sprudlende karisma. En karisma der bakkes op at en musikalsk lyd, som får selv de uhyggeligste ballader til at lyde hyggelige.

Lewis Capaldi, Heartland Festival, Highland Stage
Foto: Kent Rasmussen

Se flere af Kents fede billeder fra koncerten HER!

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her