Lukas Graham er ikke længere spændende

Lukas Graham begyndte tirsdag aften den første af fem koncerter i Danmark. Til stor ærgelse var koncerten ensformig og fyldt med alt for meget af det gode.

Aftenens første sang var ”Not a Damn Thing Changed”, og titlen på den sang er værd at bide mærke i. Det vender vi tilbage til længere nede.

”Take the World by Storm”, som normalvis er en up-tempo og glad sang virkede ved aftenens koncert flad og kedelig. Det lød som om kedelig Spotify-udgave, som på ingen måde var ekstraordinær. Det der var ekstraordinært ved aftenens koncert, var at Lukas Forchhammers egen mor var blandt publikum. Det gjorde, at “Mama Said” virkede mere personligt, og publikum gav den ekstra gas da den blev spillet.

Der skulle således ikke gå mere end tre numre før Lukas Forchhammer smed skjorten og blottede den efterhånden kendte hvide undertrøje og fortsatte koncerten uhindret med snak om sit barn og hvilke farer der blandt andet er ved en hestestald. Forchhammer snakkede også om at stifte familie. I den forbindelse nævnte han sin kone, som han ikke kunne være foruden og spillede i den forbindelse “Love Someone”. Igen virkede musikken lidt flad og ligegyldigt, men det er leveret professionelt og med passion for musikken. Man er ikke i tvivl om, at Lukas Forchhammer er et familiemenneske, og at han ikke kun laver musikken for ham selv.

Lukas Graham, Royal Arena
Foto: Lasse Lagoni

Imponerede sceneshow

Da Lukas Forchhammer og resten af bandet tirsdag aften gik på scenen, var det den første af fem store danske koncerter. De spiller tre koncerter i hovedstadens Royal Arena og to koncerter på den jyske hede i Jyske Bank Boxen i Herning om få dage. Alle koncerter er allerede udsolgt og over 70.000 mennesker kan se frem til koncerter med Lukas Graham. Det er ikke små koncerter der er i kalenderen for bandet. Det bærer deres store sceneshow også præg af. Scenen minder om noget man kunne opleve under jazzens storhedstid med forskellige højder og lys mellem hvert niveau.

Og netop niveauet blev ved sangene “Drunk in the Morning”, “Don’t You Worry ‘Bout Me” og “Off to See the World” hevet gevaldigt op. Musikken blev det bedre, energien på scenen blev endnu vildere, og sangene blev mere rørende end normalt. Den ærlige, passionerede energi som bandet er kendt for, kunne mærkes i hele arenaen.

Lukas Graham, Royal Arena
Foto: Lasse Lagoni

For ensformigt

Rørende var en fællesnævner ved flere af sangene til koncerten. Blandt andet var “Happy Home” en tåreperser for Lukas’ eget vedkommende. Sangen var også den sidste, før bandet tog en kort pause fra scenen, hvorefter de kom ind igen til “7 Years”. Sangen modtog positiv respons, men monologen inden om, hvor gode bandet er til at spille, var langtrukken og unødvendig. Efter 15 sange med Lukas Graham vil man gerne bare være færdig, men når der ovenikøbet er en 16. sang, “Funeral”, så blev det for meget af det gode.

I starten af anmeldelsen skrev jeg, at man skulle bide mærke i titlen på “Not a Damn Thing Changed”. Hvis man oversætter titlen på dansk er det “Ikke en fandens ting er ændret”, og netop det, er lige præcis hvad beskriver Lukas Grahams koncert tirsdag aften i Royal Arena. Sangene virkede i sidste ende ens og det hele bliver uinteressant meget hurtigt.

Jeg har efterhånden haft fornøjelsen af at se Lukas Graham optræde på forskellige scener rundt omkring i landet, men desværre er der ikke en eneste koncert der skiller sig ud. De er bare ikke spændende mere. Hvis det er første gang, man skal se Lukas Graham i enten Royal Arena eller i Jyske Bank Boxen, så er man garanteret værdi for pengene. Hvis det er for anden gang, så er det penge ud af vinduet.

Lukas Graham, Royal Arena
Foto: Lasse Lagoni

Vil du se resten af Lasses billeder, så kan du klikke lige HER

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her