Inner Circle fik solen til at skinne over skoven        

Inner Circle inviterede publikum til eksotisk folkefest på Bøgescenerne fyldt med fællessang, lækre rytmer og velkendte hits,  som alle kunne synge med på.

Køligere luftstrømme, gråvejr og regnbyger havde så småt fået overtaget på lørdagens Smukfest. Men da Inner Circle trådte op på Bøgescenerne tidligt lørdag aften, lod det til at være med en mission for øje – nemlig at sørge for at det ellers regntøjsklædte publikum atter fik varmen tilbage.

Inner Circle blev dannet for 50 år siden af brødrene Ian & Roger Lewis på solbeskinnede Jamaica. Det er et af de mest respekterede Reggae bands og med 30 albums, en massiv mængde singler og anerkendende priser på CV’et havde bandet masser at dele ud af på scenen – og det gjorde de.

Eksotisk folkefest

The Bad Boys of Reggae sad allerede klar på scenen, da Peter Palshøj og Søren Rislund troppede op for at introducere bandet. Knapt nåede de ud, inden lækre eksotiske rytmer strømmede ud i skoven.

De jamaicanske gutter gjorde det, de er bedst til, at skabe en solid folkefest. Med en blanding af både originale- og covernumre understregede de, hvorfor de stadigvæk er relevante så mange år efter. Inner Circle kan nok bedst beskrives som en god blanding af at være nutidig, oldschool og en smule corny.

Forsanger, og det nyeste medlem i flokken, Trevor ”Skatta” Bonnick, kunne uden tvivl sit håndvæk, med hans fyldige vokal, hoftevrid og det obligatoriske ”reggae move” (læs: hurtige høje knæløft), havde han taget på publikum hele vejen igennem, og fik alle til at drømme om lune nætter på eksotiske egne.

Selvom det i høj grad var et show, der var præget af Trevors enorme scenetække var det bandet, som leverede reggae rytmer, der fik alle blandt publikum til at bevæge hofterne. På ”Bad Boys”, et af bandets velkendte hits, fik de alvor lov til at slå sig løs i den musikalske sags tjeneste, og her blev der både plads til tromme- og guitarsolo.

Ingen folkefest uden fællessang

Folkefest og fællessang lever bedst i symbiose, og fællessang var der rigeligt af i skoven. ”Young, Wild and Free”, som oprindeligt har Bruno Mars, Snoop Dogg og Wiz Khalifa klar på vokalen, blev omdannet til ren ’feel good reggae’. Publikum elskede konceptet og sang tilfreds med på det fængende omkvæd, alt imens solen atter var begyndt at titte frem på himmelen.

Det sjoveste og mest underlige indfald var et mashup, hvor ”Mr. Bombastic”, gled direkte over i Ed Sheerans ”Thinking Out Loud”. Publikum lod til at købe præmissen og nød de velkendte toner, inden bandet spillede deres ubetinget største hit til dato ”Sweat (A La La Long), og her blev hofterne for alvor sat i rotation.

Inner Circle, Smukfest, Smuk18
Foto: Lasse Lagoni

Lasses flotte billeder kan ses lige HER

 

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her