Fredag på Magicbox – hvem peakede?

Det var danskernes dag på Magicbox fredag, hvor den elektroniske scene på Tinderbox blev revet rundt af legender som Kato og TooManyLeftHands. Hvem var bedst og værst?

Dagens klart bedste oplevelse fredag aften på Magicbox var Kato. Han fik vist sig som mere end en pop-producer, da han fik lov til at folde sig ud som “rigtig” EDM-kunstner. Han er imponerende i begge virker, men det kom en lille smule bag på mig, hvor stor tilslutningen til ham var. Det eneste, jeg havde hørt inden koncerten på festivalpladsen var nemlig, at han var en fejlbooking. Men med fede bootlegs og remixes af egne hits, andres hits og nye numre i ærmerne, formåede han at rive Magicbox et nyt røvhul og manifestere sig som DJ.

KATO, Magicbox, Tinderbox, TB18
Foto: Lasse Lagoni

Pegboard Nerds har jeg betegnet som 8-bit dubstep, når jeg skulle forklare folk, hvad det er. 8-bit delen var der ikke meget af i deres sæt, til gengæld var der fulde drøn på dubsteppen. Et perfekt move lidt over elleve efter Laidback Lukes mere housede sæt. Den dansk-norske duo beviste, at man ikke behøver at bruge størstedelen af sit budget på at booke Skrillex, da de tæskede æsken med drop på drop på drop.

Det faste inventar på Magicbox-scenen er duoen TooManyLeftHands. I går var det dog reduceret til en dynamisk solo, da Anders K. blev far. Uheldig timing, men Martin Nick formåede at holde festen kørende alene. Den lange aften blev lukket af på fineste vis af Københavnerholdet, som fik besøg af både Uffe Holm, Kato og Bladtkramer.

Og netop Bladtkramer var en fornøjelse. Han åbnede scenen fredag eftermiddag med et perfekt lounge-house sæt, der passede godt til den bagende sol som optakt til en lang dag nede ved Friluftsbadet. Selvom det var begrænset med mennesker, da han spillede, var han klart en fornøjelse at se på og høre. Næste år må han meget gerne spille senere, selvom han måske ikke er det største, mest festlige indslag. At få hans musik mixet ind senere på dagen ville være et bold, frækt move, og det gad jeg godt se, hvordan pladsen ville reagere på – og hvordan den koldingenske DJ ville tage den opgave op.

Bladtkramer, Magicbox, Tinderbox, TB18
Foto: Lasse Lagoni

Laidback Luke gjorde det også godt i sit virke som midt på aftenen-mainstream DJ. Derudover er der ikke meget at melde om dér. I forhold til resten af aftenens kunstnere falmede og blegnede han en del, fordi musikken var så “byturs-plain”. Ærgerligt, for han er fandme dygtig og en fed booking. Men med et så fint, dansk line-up, var konkurrencen hård.

Der var dagens andet hollandske indslag, duoen Lucas & Steve, et bedre match. De spillede efter WhoMadeWho med klassisk house, hvilket for alvor fik sparket liv i festen og varmet publikum op til Will Sparks.

WhoMadeWhos DJ-sæt var der ikke meget fidus til. Det var kedeligt. Især efter Bladtkramer, der lige havde spillet i samme stil i en time.

TooManyLeftHands, Magicbox, Tinderbox, TB18
Foto: Lasse Lagoni

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her