Med tunge beats og duften af tjald i luften bar publikum Nixen på hænder og fødder, da han leverede heftig hip-hop fredag aften i Lille Vega.
Den sidste fredag i september var kølig og blæsende, efter solen havde kaldt dagen forbi, men inde i Lille Vega var dagen langt fra forbi – og aftenens hovedperson skulle vise sig at kunne levere kraftigere vinde, end naturen kunne udenfor.
For jeg blev blæst bagover af den 27-årige Niklas Hansson – bedre kendt som Nixen – der betrådte scenegulvet. Fra første øjeblik, da klokken passerede 22 og lyset i salen slukkede og blev erstattet af blåt skær fra det bagerste af scenen, som lyste ud i lokalet. Den høje, slanke silhuet af en mand iført hvid skjorte og kasket kastede sig fra side til side og spyttede rim, som gjaldt det hans liv.
Det fremmødte publikum havde høje forventninger. En ung fyr, jeg talte med inden koncerten, kaldte Nixen for den bedste historiefortæller, han nogensinde har hørt. Det var store ord, men som sådan ikke et oversalg af den unge rappers evner.
Fra albummet Produkt af Miljøet kom numrene “Sans for Detaljer” og “Mr. X i Midten”, inden et fem år gammelt samarbejde med Benal og Pede B, “Tung Mand Tid” blev performeret. Da Benal selv optrådte på Train sådan cirka samtidig, måtte publikum “nøjes” med besøg af Pede på scenen. Men at dømme efter, hvor mange der jublede, da Nixen spurgte, hvor mange der skulle se P3 Guld-vinderduoen i Store Vega lørdag aften, skal publikum nok få opfyldt deres behov for Benal denne her weekend.
De tunge beats, som produktionerne bag Nixens ord er proppet med, gav en fornemmelse af gadeattitude, der passer godt ind i de socialrealistiske tekster, som Hansson leverer. Især på nummeret “Dødens Venteværelse” bliver en række skæbner fra den virkelige verden udpenslet – og da det blev leveret live til koncerten, var det sammen med Suspekts egen Bai-D, der rapper omkvædet på nummeret.
I flere af teksterne nævnes hash, ganja, tjald, kært pot har mange navne, hvilket var ufattelig passende taget i betragtning af, hvor hurtigt Lille Vegas sal begyndte at dufte lifligt krydret. Røgen kunne anes i krogene, mens Nixen rappede “Go’ blunt med en duft af vanille/Gør jeg føler livet er film med smuk musik til”.
Der var dog også plads til “noget med kærlighed”, og midten af sættet blev brugt på numre som “Bare Os To”, “Du’Med Mig” og “Du Har Mig”. Smukke snapchat-moments for flere af venindeflokkene, der var afsted.
Tiden fløj afsted, og de mange indtryk fra en tunge tekst nåede knap nok at blive fordøjet, før det næste vindblæs af stormstyrke med vild lyrik rammede den anden kind. Men det største indtryk af dem alle var publikums dedikation. Jeg har set det flere gange, når Pede B optræder, men intensiteten i det halvfyldte Lille Vega var til at føle på. Det var den hårde kerne af Nixen-fans, der havde taget turen til Vesterbro fredag aften. Alle tekster blev der rappet med på, alle linjer, Nixen ikke selv rappede, blev råbt op af crowden.
Aftenens hovedperson virkede også blæst bagover af alt den kærlighed, han fik. Bortset fra af en enkelt ung dame, der ikke forstod, at publikum råbte “NIXEN!” og spurgte sin sidekammerat: “Hvorfor råber de Nissan?”
Klokken rammede 23.55, og Nixen gik af scenen efter at have bukket for publikum med sit band. Gulvet var klistret ind i ølsjatter og duften af hash var forduftet, men tilbage stod de røde kinder og svedige pander hos de fremmødte efter knap en times intens hip-hop med 120 i timen. “VAR DET IKKE FEDT!?” råbte ham fyren, jeg talte med inden koncerten. Jeg nikkede og skålede med ham. Jo, det var det. Fucking.
[…] læben. Jeg havde spenderet endnu en vellykket fredag aften i Lille Vega. Hvor det sidste uge var intim hiphop-fest med Nixen, blev aftenen i aftes brugt på at danse, fistpumpe og juble over den geniale setliste, som Snavs […]