I Danmarks nationalarena, Telia Parken, skete der i dag historie. Historie for Danmark, Telia Parken og den danske musikbranche. For første gang siden Idrætsparken skiftede navn til Parken i 1992, og senere Telia Parken, har ingen danske bands eller solister været hovednavn i nationalarenaen. Før i dag.
Danske Volbeat slog et smut forbi moderlandet i forbindelse med deres ’Seal The Deal’ verdensturne. Foran 48.000 mennesker spillede Volbeat en koncert i Telia Parken, som mest af alt, vil blive husket for ingenting.
Med en scene der var større end Justin Timberlakes da han spillede her i 2014, formåede Michael Poulsen og co. at spille sig igennem aftenens koncert på rutinen. Selvom de åbnede deres store homecoming fest med et stort Dannebrog på bagskærmen og tonerne til ”The Devil’s Bleeding Crown”, fik det ikke Telia Parken varmet op.
Men varmet op blev alle, da de spillede et af deres mest kendte numre ”Lola Montez” efterfulgt af ”Let It Burn”, hvor brugen af flammer ville gøre selv Rammstein jaloux. Som en hyldest til Johnny Cash, stod Michael Poulsen mutters alene i bokseringen, og sang introen til sangen ”Ring Of Fire”. Herefter slog han over i ”Sad Man’s Tongue” som var en af publikums favoritter. Desværre blev sidstnævnte ødelagt af Telia Parkens elendige lyd, men det kommer ikke som nogen overraskelse.
Banjo, cowboyhat og hawaii-skjorte
Ind på den massive scene kom Rod Sinclair iført hawaii-skjorte, en beige cowboyhat og banjo. Han spillede introtonerne til ”7 Shots”, og netop den sang blev ikke spillet i Tyskland forleden, så her fik danskerne noget ekstra for pengene. Herefter blev ”Fallen” spillet, og her fik Volbeat for alvor publikum op fra de hårde plastikstole, selvom der ikke var noget særligt at rejse sig for. Det var stadigvæk rutinepræget.
Selvom det normalvis er forbudt at crowdsurfe til koncerter, byder Michael Poulsen alligevel op til det. ‘’Den bedste crowdsurfer vinder en Volbeat guitar’’, og i stedet for de mange voksne mænd og kvinder som hurtigt blev løftet op, gik guitaren til en lille dreng som blev inviteret op på scenen til en fistbump med Poulsen ham selv. Hvor storartet.
I aftes var der ikke sparet på pyroteknikken, og det blev bevist da ”Slaytan” gik igang. Der kom massive flammer som spyede sig igennem luften, og varmen derfra kunne mærkes helt hen til pressepladserne. Efterfulgt af lidt snak, hvor Telia Parkens elendige lyd igen får Michael Poulsen til at lyde som Fedtmule. I al snak får man hørt navnene Chris Cornell og Chester Bennington. I den forbindelse blev ”Goodbye Forever” spillet som en hyldest til de afdøde rockstjerner.
Snak nu dansk
Når Volbeat nu alligevel gæster den danske jord, så ville det mindste være at forvente, at der blev snakket dansk, men ak nej. I stedet skal man leve med det halvt engelske og halvt danske. Det lyder som noget de fleste 0. klasser kunne gøre bedre. En ting de fleste 0. klasser også kunne gøre bedre, er at lave et nummer som er bedre end Volbeats nyeste nummer ”Everlasting”.
Men dansk blev der sunget i det mest overspillede nummer i sommeren 2016, nemlig sangen ”For Evigt” – men Telia Parken åd det råt. På scenen sammen med de fire medlemmer kom Johan Olsen fra Magtens Korridorer og skrålede med. For første gang i aften kunne man i sandheden mærke, at denne aften var en kæmpe fest, og på et splitsekund kunne man føle nærværen. Det var på dette tidspunkt, at koncerten var på sit højeste.
Efter ”For Evigt” gik det dog hurtig ned ad bakke. Ind på scenen kom en growlede gæst, og aldrig har så mange mennesket kigget forvirret på hinanden. Før man fik set sig om, spillede Volbeat ”The Lonesome Rider”, hvor Rob Caggiano og Kasper Boye Larsen gik i bokseringen. De skulle også have lidt af aftens spotlight.
Seal the Deal & Let’s Boogie
Under ”Seal the Deal” som udover at være navnet på deres turne, er den også en del af navnet på deres nyeste album, ’’Seal The Deal & Let’s Boogie’’. I aftes havde arrangørerne meddelt, at der var tag på Telia Parken, men man burde have åbnet det. Så havde røgen mulighed for at komme ud, og den elendige lyd kunne blive mindre rungende.
Johan Olsen fra Magtens Korridorer inviteres igen på scenen til ”The Gardens Tale”, som næsten får sammen begejstring fra publikum som ”For Evigt”, men der var stadig lidt vej igen. De brugte deres b-scene rigtig meget, men det ville have klædt Volbeat at gøre rampen til b-scenen meget længere. Næsten lige så lang som da Coldplay spillede i Parken i 2016, hvor b-scenen gik helt ned i den anden ende af Telia Parken. Det ville give en effekt som Conor McGregor og Floyd Mayweather ville kunne nikke genkende til.
Den rigtige prins af Danmark
Michael Poulsen stod på scenen og snakkede om at invitere den rigtige prins af Danmark på scenen – og ind kom Lars Ulrich. Lars Ulrich er normalvis trommeslager i bandet Metallica som spiller erstatningskoncert i Royal Arena den 2. September. I aftes fik Lars Ulrich lov til at lege med, da han var gæstetrommer på nummeret ”Guitar Gangsters & Cadillac Blood” og Metallicas egen ”Enter Sandman”
Mens røgen kom op fra bokseringen, kom skyggen af Danmarks boksedarling, Mikkel Kessler, til syne.”A Warrior’s Call” blev spillet. Mens boksedarlingen lavede slag i luften og så forvirret på, spillede Volbeat bare videre uden rigtigt at indvie Mikkel Kesslers bokseleg.
”With a fistful of courage / And a heart of rage” sang Michael Poulsen sig videre med sangen ”Pool of Booze, Booze, Booze” som fik selv de mindste blandt publikum til at knytte hånden.
Lidt for meget gelé
’’Vi har én sang tilbage’’ sagde han, og fortsatte :’’Der er mange børn i publikum i aften. Det I ser her, er den næste generation af heavy metal og rock & roll’’
Imens selfiestrømmen med børn gik i gang startede tonerne til aftens sidste sang ”Still Counting”. Sangen starter så poetisk: ’’Counting all the assholes in the room / Well, I’m definitely not alone, Well, I’m not alone’’, og nej, alene er du ikke. Du er med 48.000 skrigende Volbeat-fans.
Mens Michael Poulsen desperat prøvede at redde sit geléfyldte hår undervejs, så var der ikke meget at redde efter aftens koncert. En koncert hvor selv en skildpadde ville have mere fart på end Volbeat i første halvdel, men hvor Volbeat alligevel ville vinde kapløbet. De kom rigtig godt igen, men det hele føltes ikke som en homecoming. Det blev kørt ind med rutinen, med enkelte undtagelser undervejs.
En anden plage, var Michael Poulsen evige skift mellem dansk og engelsk. Når man er dansker, og holder koncert i Danmark, så er det oplagte at snakke det danske sprog. Det er meget muligt der sad nogle flokke der intet dansk kunne forstå, men det er ingens ører gået forbi, at Volbeat skulle spille hjemme. Så de var forberedt.
For eeeevvvviiiiiigggggttttttttt
Dog skal Volbeat have ros for ”For Evigt”. Selvom sangen var den mest overspillede sang i radioen i 2016, så formåede de at gøre sangen aktuel for 4 minutter og 43 sekunder. Det var storartet, og det var sådan resten af koncerten skulle have følt. Men det gjorde den desværre ikke.
Så hvad man vil man huske fra aftens koncert? Svaret er nemt: ingenting.
Vores fotograf blev desværre forhindret kort inden aftenens koncert, men du kan se andre svedige billeder af Volbeat, samt læse tidligere anmeldelser af dem lige HER!
PS: Tak for at vores akkreditering blev godkendt.
