Kiesza – Håndholdt legestue

Det var en af de satsede bookninger, der satte sine sneakers på Bøgescenerne tidligt torsdag aften på årets Smukfest. Men Kiesza fik folk lokket til med sin legende tilgang og sin store stemme.

Det var nok ikke mange, der kendte hende før, men efter en flot performance på Bøgescenerne ved Smuklingerne nu, hvem Kiesza er.

Den 28-årige Kiesa Rae Ellestad fra Canada har spillet musik hele sin ungdom og udgav lidt hist og her, men kom for alvor væltende ind i den musikalske bevidsthed i 2014, da hun strøg til tops på hitlisterne med nummeret “Hideaway”. Især musikvideoen blev populær, der er filmet som long take på N 12th Street i Brooklyn, New York City. Her dansede Kiesza og crew sig til knap 85 millioner views på Youtube.

Sammen med den opfølgende single “Giant In My Heart” og sine coverversioner af klassikere som “What Is Love” og “Take Me To Church” fik Kiesza skabt sig et navn i de musikalske kredse, hvilket gav hende nye legekammerater som Skrillex og Diplo, som sammen indspillede nummeret “Take U There” med hende senere i 2014.

Selvom Kiesza slet ikke er på tour pt. og er ved at færdiggøre sit andet album, så tog hun og to dansere turen til Danmark for at optræde. Kiesza kom efter præsentationen løbende ind og startede ud med at spille et nummer, hun aldrig havde spillet live før. Det gik meget igen i settet med uprøvede numre som “Dearly Beloved” og “Piano”. Da hun gik på scenen var der dog nærmest gabende tomt foran venstre bøgescene, men det tog Kiesza i stiv arm og med et smil.

Efter de første par numre performet sammen med sine dansere, stillede Kiesza sig alene med sin guitar og sin store stemme og sang sange om hård kærlighed, der gik lige i hjertet. Desværre var hendes stemme lidt for lys og for stor til, at teknikken kunne klare det, så den fremstod en kende skinger.

Hele vejen igennem koncerten var det Kiesza alene mod verden, hvilket gjorde, at koncerten fremstod meget håndholdt. Der skulle gives tegn til backingtracket, hun løb rundt mellem instrumenterne, hun skulle spille på, og hun var meget nede på jorden og talte meget til publikum – engang i mellem også midt i numrene.

Den store stemme og den legende lethed, hun gennemførte koncerten med, er et klart plus. Men der manglede en vaks lydmand og nogle flere mennesker for at skabe en endnu bedre oplevelse.

Kiesza, Smukfest, Smuk17, Bøgescenerne
Foto: Lasse Lagoni

Se Lasses billeder HER.

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her