Phlake – Det handlede om at danse

Phlake skulle her til aften løfte den svære arv, det er at åbne Orange Scene på Roskilde Festival, og bandet gjorde en habil indsats, om end det ikke var fantastisk.

Der var tusindevis af glade festivalgængere, der onsdag aften havde bevæget sig op for at høre Phlakes lækre RnB- og poptoner strømme ud af Orange Scenes højtalere. Heldigvis blev de ikke skuffede. Der skulle ikke gå mange øjeblikke før, Phlakes første nummer fik sat gang i hofterne hos både piger og drenge.

Duoen fra Albertslund prøvede fra første øjeblik at føre folk med ind i deres hoftevrikkende univers, og det lykkedes nogenlunde, om end det ikke var alle, der var lige villige til at deltage. Phlake gjorde dog en habil indsats, og selvom der var nogle få, der udvandrede, betød det ikke noget for koncerten.

Rent musikalsk var Phlake oftest en fornøjelse at lytte til og især under nummeret “Stallin” viste forsangeren, Mads Bo Iversen, sit fine talent. Der var dog også svipsere hist og her, men det lod ikke til at betyde noget for publikum, der ikke stoppede med at svinge fra side til side. Både unge og ældre så ud til at nyde Phlakes koncert, især under kæmpehittet “Pregnant” strømmede folk frem imod scenen for at stå og skråle om kap med Mads Bos stemme.

Phlake leverede en udmærket præstation til åbningen af Orange Scene på Roskilde Festival 2017. Rent musikalsk var det en fin oplevelse, dog uden de store åbenbaringer. Stemningen var også fin, men jeg kunne godt have ønsket mig, at Phlake havde fået en mindre scene. Det ville have givet bedre muligheder for at skabe den intimitet, der unægtelig hører sammen med Phlakes musik.

Phlake, Roskilde Festival, RF17, Orange
Foto: Lasse Lagoni

Se hele galleriet fra koncerten HER.

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Emil Lohse
Emil Lohse
Halv introvert koncertgænger 50 % af tiden, og hoppende, skrålende og dansende koncertgænger de resterende 50 % af tiden. - Forkærlighed for Elektronisk, Pop, Rap og RnB, men hører i bund og grund alle former for musik.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her