Klokken 20:15 gik Manchester-bandet The 1974 på scenen, efterfulgt af forsanger Matthew Healy, der slentrede ind på scenen i høje hæle, sorte bukser og tilsvarende sort denim jakke. The 1975 var ankommet, men de havde ikke nogen glans over sig.
Allerede fra koncertens begyndelse med sangene “The 1975” og “Love Me” viste Mattew Healy, at det sagtens kan lade sig gøre at danse i høje hæle, og at lyserød ikke kun var for kvinder. Dansen i høje hæle skyldes nok stoffer. Ligesom hans febrilske bevægelser.
Ved “Loving Someone” stod han ej heller stille. Det var som om Matt Healy var fuld, på stoffer og totalt ligeglad på en og samme tid. Han lignede en, der til enhver tid kunne falde om eller miste balancen. Et glimrende gimmick, men det er bare virkelighed.
En sjældenhed ved koncerten var det at stå stille, og ved sangen “She’s American” tog Matthew Healy en bas over skulderen, og stod for første gang stille til koncerten. Der var også ved at blive for meget af det gode.
“This is a great song” sagde han, og tonerne til “Somebody Else” spillede langsomt frem – og han har ret. Den er god, men også ret kedelig. Baggrundsskærmen viste nærmest ingenting, hvorimod lysene i toppen af scenen kørte frem og tilbage. Der manglede noget mere power.
En ting er at der manglede noget mere visuelt. En anden ting er at mumle. Og netop sidstnævnte gjorde Matthew Healy adskillige gange, men særligt under ”Sex”.
Når man bliver booket til at spille på en festival, så skal man ikke mumle, være fuld eller tage stoffer. Mattew Healy var alle tre. Dog rettede han ryggen og modnede sig ved sangen ”Girls”, men det visuelle manglede stadigvæk.
Selv om det regnede og temperaturen langsomt faldt, så skulle trøjen også af. Det var fuldstændigt unødvendigt, men så fik kvinderne blandt publikum også noget at se på.
Som anden sidste sang, spillede de deres største hit ”Chocolate”, og det var en trist fornøjelse. Selv om sangen var rigtig god, blev opførslen af den bare halvhjertet, når han lignede en der var ligeglad. Og det tror jeg faktisk han var.
Jeg må dog indrømme, at deres sidste nummer ”The Sound” blev fremført med klasse, og det var næsten koncerten værd at høre nummeret. Men også kun næsten.
The 1975 spillede en koncert som var tæt på ligegyldighed. Matthew Healy havde sniffet nogle baner, inden han indtog Green Stage på NorthSide 2017.
