Run The Jewels er blevet lovprist for deres nytænkende og hårdtslående hiphop. Hvilket det i den grad også er. Det er en duo, der både er teknisk dygtig og kommer med et dejligt afbræk fra genren. Fredag aften på NorthSides Green Stage viste de i den grad, hvad det er, de helt præcis kan.
Fredag aften på NorthSide havde jeg en førstegangsoplevelse. Ikke bare på NorthSide. Ikke bare på en festival. Men helt generelt. For under Run The Jewels koncert på Green Stage var der moshpit – midt under et skybrud.
Det var noget af en oplevelse for sig selv, selv om hiphopduoen på scenen bestemt også gjorde noget for, at koncerten blev mindeværdig for mere end blot vejret.
Den erfarne duo er det, man i folkemunde kalder for en supergruppe. For både Killer Mike og El-P har et imponerende CV bag sig. De har hver for sig haft en finger med i adskillelige musikprojekter – heriblandt Outkast og The Weathermen.
Så jeg forventede også en erfaren duo, der kunne få mig til at glemme regnen og finde min inde hiphopper frem, hvilket er noget af et projekt.
På scenen stod duoen med deres sædvanlige DJ – DJ Trackstar – der sørgede for, at beatsene sad lige, hvor de skulle. Og det gjorde de i den grad. Det var den slags bas, som lige gik ind og nussede ved ens trommehinde, uden det bliver alt for ubehageligt. Den slags, der tvinger dine fødder til at stå og vippe op og ned – selv i knæhøj mudder.
Med kæmpehits som “Close Your Eyes (And Count To Fuck)” og “Legend Has It” havde de et fast greb om publikum fra start til slut – helt uden stjernenykker.
Det var virkelig en fornøjelse at se to så erfarne musikere, der ikke bare lænede sig tilbage og lod deres ry klare koncerten for dem. Deres energi var ikke til at slå igennem. Kemien mellem de to mænd viste også, hvor professionelle de egentligt er. For vi kunne se, at de er kammerater, men vi kunne bestemt også se, at de er kolleger.
Timingen. Den skal have et afsnit for sig selv. For det er virkelig ikke nemt at rappe hurtigt på en livescene, hvor det er vigtigt, at man rammer hver eneste takt helt perfekt. Men det gjorde de. De formåede at gøre det så åndssvagt sublimt. Især under “Call Ticketron”, som jeg ikke havde forventet ville blive fremført så godt, som den blev.
Det virkede på ingen måde indøvet, når talerne mellem sangen blev råbt ind i mikrofonen. Selvfølgelig kunne vi høre, at de havde sagt det før, men der er den der helt ubevidste fremførelse, som kun kommer, når man virkelig er til stede i nuet og virkelig mener det i øjeblikket. Det var den de havde, da de nærmest beordrede publikum til altid at huske at hive folk op fra mudderet, hvis de væltede under en moshpit. “Det er reglen under en Run The Jewels-koncert,” forklarede Killer Mike. Og når han siger det, så hører man efter.
Vi fik også en mindre lektion i høflighed, der var et dejligt afbræk fra hiphoppens stereotypiske “se mine kællinger og al mit guld”-attitude. For uanset hvad deres præsident siger, skal man aldrig bare røre ved et andet menneske, hvis man ikke har tilladelse.
Den tale ramte mig. For der er ikke noget bedre end musikere, der bruger deres spotlight til at huske folk på, hvad medmenneskelighed egentligt handler om. Uanset hvor kliché det end lyder.
Run The Jewels’ besøg på NorthSide 2017 var en koncert, jeg sent vil glemme – også selv om jeg ikke lytter til deres musik til daglig. For duoen ved, hvad de gør. De er pisse dygtige, pisse intelligente, pisse musikalske og pisse gode til at holde en koncert kørende på trods af et større skybrud.
Så jeg blev stående. Stående og sank længere ned i mudderet og pustede min indre hårdtslående hiphopper frem, så jeg nærmest kunne gå gennem alt, da jeg efter koncerten bevægede mig tilbage i presseteltet.
