Foals – Insisterende rock brød igennem regnen

Engelske Foals leverer rockmusik, der ikke er nemt at kategorisere. Til tider læner det sig forsigtigt op ad det poppede, gerne med lidt elektronisk klang, mens de andre gange går helt i den anden grøft og blæser lytteren bagover med tung og voldsom rock af den allermindst poppede art. Uanset stilen er Foals dog kendte som et suverænt live band, og det skulle de bevise på en af de størst mulige scener, da de fredag klokken 18 var placeret på Orange Scene på Roskilde Festival.

Her var det en flok mildest talt regnvåde gæster, der bevidnede briternes forsøg på at imponere fra til tider vanskelige Orange Scene, som heller ikke ligefrem var fyldt til randen. Men briterne gav det et bravt forsøg med deres energiske rock, som fra første færd skabte liv og glade dage under fansenes regnslag. Særligt deres vel nok største hit, uimodståelige ”My Number”, fangede folkets opmærksomhed, men den virkede dog også lidt malplaceret ved at blive brændt af allerede som tredje nummer.

Foals kæmpede ufortrødent videre, og særligt frontmand Yannis Philippakis udgjorde en karismatisk figur både med lukkede øjne på scenen bag sin riffspyttende guitar, og når han lige skulle ned og hilse på fansene nede foran scenen. Med ”Mountain at My Gates” og senere den intense og meget tunge ”Inhaler” ramte de nye højdepunkter, men der var en anelse for langt mellem snapsene, som heller ikke en stærk afslutning med ”Two Steps, Twice” kunne rette helt op på.

Foals, Orange Scene, Roskilde Festival, RF16
Foto: Helle Arensbak

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Christoffer Fischer
Christoffer Fischer
Egentlig mest en filmnørd, men dog også musikelsker med hang til især rock, gerne af ældre dato, men også elektronisk musik og hiphop sniger sig ind i mine øregange.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Foals var afgjort gode på en scene og dygtige, men der manglede lige det sidste for at retfærdiggøre en booking på selveste Orange Scene.Foals - Insisterende rock brød igennem regnen