LIVLØS – men ikke uden spark!

Århusianske LIVLØS har begået sig en utrolig god EP, og det er med slet skjult begejstring, at denne anmeldelse falder. Det er virkelig god musik og samtidig er det et udtryk, for hvor spændende den danske metalscene er lige nu.

Fra første sekund på LIVLØS’ EP, er vi ikke i tvivl om genre eller stil. I tiende sekund kommer der et primalskrig, som ikke tillader forhåbninger om en lykkelig slutning. Sjældent er jeg blevet grebet af den form for begejstring, som bliver leveret med “Sheets” og dette angreb på mine sanser er blandt det bedste dødsmetal, som er kommet forbi i lang tid. Mine tanker var straks på klassiske navne i genren, og inspirationen er tydeligvis hentet fra den internationale scene, men lyden er stadig særegen og formår at tale til lytteren på en sådan måde, at der aldrig kommer tvivl om originaliteten i projektet.

Jeg får helt lyst til at bande, over hvor fremragende en EP det er, men imellem de fabelagtige melodistykker, så mangler der en smule nerve i intermezzoerne. Sekvenserne mellem fremragende guitarriffs, som fortjener radiotid, bliver desværre en smule intetsigende og enkelte gange går det en smule i tomgang. Når denne kritik er kommet for dagens lys, så må det dog siges at være en af de skarpeste omgange melodisk død, som jeg endnu har hørt. Der er liv i de livløse og den energi kan kun forplante sig til en liveoptræden, da de mest tekniske passager fremstår som bærende elementer i musikken, og derfor må være til stede, for at det overhovedet kan spilles. Jeg ville forvente at få revet mit hovede af, og så samle det op fra gulvet, hvis jeg gik til en koncert med disse drenge.

I skrivende stund har de under tusind “plays” på Spotify, og det er en skam. Alle fire numre er solide og velskrevne, og det burde være en synd ikke at få hørt mere til disse gutter.

Det er svært at komme med anbefalinger, på specifikke numre, når der kun er fire at vælge mellem, og jeg har ikke et ønske om at fremhæve nogle af dem over de andre. Der bliver fremvist en bred vifte af evner i sangene og som et første udspil for et unsigned melodisk dødsmetalband, så er jeg imponeret over, hvor vild musik det er. Der bliver holdt fokus på den gode melodi og samtidig bliver det nydeligt præsenteret i et flot mix af metal, skarpe riffs og løssluppenhed, der formår at tale til både hjerte, hoved og næver. “Sheets” imponerer som et fedt førsteindtryk, “Passenger” har et dejligt langsomt og beskidt guitarriff, som står i kontrast til de fede speed-passager, der samlet set giver en blæret lyd. “Hallucinations” er en af den type sange, som har en tendens til at give mig solide nakkesmerter dagen efter en koncert, og samtidig byder den på fine skift i intensitet, så man får understreget, hvor brutal musikken er. “Decay” indledes med en voldsom lydmur og fortsætter i tre og et halvt minut med et alvorligt forsøg på at blæse dine trommehinder ud. Her skal man huske at lade være med at skrue for langt ned. Det er meningen, at det gør ondt i ørerne!

Jeg er af den overbevisning at der er internationalt format over LIVLØS, og jeg ville ikke være overrasket, hvis dette var et band, der bliver sluppet løs på den store metalscene snart.

Fang LIVLØS på Spotify, eller få hørt mere til dem her nedenfor:
‘Like’ Poplish på Facebook HER

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Jonas Uri
Jonas Uri
Amatørmusiker og begejstret musiklytter gennem mere end 15 år. Hvis det har en rytme er jeg glad, hvis den er synkoperet, er jeg gladere. Spiller selv pop til rock. Hører rock til meget mørk metal. \m/

1 KOMMENTAR

  1. […] Når det så er sagt, så må der falde nogle flere roser af til et fuldstændig gennemført koncept, hvor det også bare er god musik. Deadflesh leverer et fabelagtigt album, der snildt kunne have været udgivet gennem et selskab. Det må man så håbe på, for der er så åndssvagt meget talent gemt her, og jeg har også fået varme anbefalinger om deres live shows, hvor de bl.a. skulle have spillet LIVLØS ud af HUSET KBH (Livløs’ EP anmeldte vi HER). […]

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Internationalt format, tjek! Solid og velproduceret lyd, tjek! Fede guitarriffs, tjek! Hør LIVLØS, hvis du overhovedet kan lide metal. Det er spændende og har alt hvad hjertet kunne begære i en god sammensmeltning af fremragende ting. Der er plads til småforbedringer, så der falder ikke en topkarakter af, men det er enkelte småting, der ikke forstyrrer indtrykket.LIVLØS - men ikke uden spark!