Efter den meget udskældte koncert i 2012 hev Chris Brown sig selv op i nakkehårene og viskede gammelt nag væk ved at tage Forum tilbage med magt. Men den flotte præstation falmede på grund af setlisten.
Efter tre timers venten, siden dørene til Forum gik op søndag aften, og efter fire(!!) opvarmningsbands, som havde spillet i halvanden times tid forud for hovednavnet, gik lyset i salen endelig ned 21.30.
Først kom der på et stort lærred, som dækkede hele scenen, en animeret film med en fyr, der malede “ONE HELL OF A NITE TOUR” på en væg og derefter stak af fra politiet ud af lærredet og op på højtalerne til venstre for scenen. De meget voldsomme sirenelyde, som bevidnede om noget, der mindede om Dolby Surround Sound i salen, døde hen, og til tonerne af “Fine By Me” kom Chris Brown gennem gulvet og op på scenen.
Halvdelen af Forum var lukket af, og kun omkring 5.000 havde valgt at købe billet til aftenens show. Efter fadæsen i 2012, hvor Brown spillede i samme venue, men kun kunne hive to stjerner hjem som det maksimale fra anmelderne, har nogen nok været forskræmte fra at tage afsted igen. Dengang lød der meldinger om en blank Chris Brown, som ikke kunne komme ud over scenekanten i det dengang også halvtomme Forum en regnfuld onsdag aften i november. Denne gang var der tale om en koncert søndag aften til 600 kroner. Det lyder heller ikke så attraktivt. Men med det store sceneshow, Brown og company havde med i bagagen, giver billetprisen pludselig lidt bedre mening.
Der var høj, høj energi fra start af fra frontmanden, som brugte det meste af aftenen alene på scenen. På de højenergiske numre blev han akkompagneret af seks baggrundsdansere, som fra tid til anden kom ind og gav den ekstra gas. Men det var altså mest Breezy, der havde Forum i sin hule hånd. Og det havde han fra start til slut.
Efter den første halve time af showet var gået med høj energi og masser af fart på, blev tempoet sat ned under et kort trøjeskift fra Browns side. Mens det skete, kørte der en film over de store LED-skærme, som under hele showet viste scenografi og videobidder fra diverse musikvideoer. I dette tilfælde var det dog kun meget veldrejede damer, som vred sig og rørte ved sig selv til meget, meget pornografisk lyd.
I den meget lange, halvakavede ventetid nåede et par fyre omkring mig at joke om at skulle et smut på toilettet og “ordne noget”… mens en enkelt dude gjorde alvor af joken. Breezy kom tilbage på scenen og brugte det næste kvarter på kun at være en ultimativ fuckboy og prøvede at rive trusserne af damerne i salen. Samtidig viste han, at han faktisk har en udmærket vokal, da han beviste sit værd under nummeret “Strip” fra Fortune, 2012.
Undervejs i den seance gik det op for mig, hvor mange enslydende numre om at kneppe og hore, Chris Brown har lavet. Men okay, knægten har været berømt, siden han var 16. Det er faktisk 10 år siden, “Run It!” kørte på repeat i rotationen på diverse radiostationer. Han har jo aldrig kendt til andet end at bolle pæne damer, hvis det er dét, han har lyst til. Pornostunden sluttede med nummeret “Judge Me”, også fra albummet Fortune fra år 2012 – det skelsættende år, hvor sagen med slag mod ekskæresten Rihanna var på sit højeste, og hvor han altså ifølge alle udførte en pinlig optræden på det velkendte venue på Frederiksberg.
Herefter gik der hus-DJ i den. En pult blev båret ind, og Breezy gik igen danseamok med “Five More Hours”, hvor han ligger vokal til Deorros EDM-klassiker. Derefter miksede han over i Benny Bennassi-samarbejdet “Paradise”, som lige nu er det næstmest hørte nummer, Brown har på Spotify. Nummer ét er “Five More Hours” med over 260 millioner afspilninger.
Apropos det der med populære numre, så var der ikke mange af fortidens hits på setlisten til aftenens fest. Af de missede kan nævnes “Run It”, “Kiss Kiss”, “Don’t Wake Me Up”, “Turn Up The Music”, “Yeah x3”, “Say Goodbye” og jeg kunne blive ved. Balladen “With You” var dog med og skabte et smukt Instagram-moment, hvor der var fællessang blandt de fremmødte. Et øjeblik, der er veldokumenteret, kan jeg hilse at sige.
Til gengæld var der en medley med de mange hits, Chris Brown har sunget omkvæd på. Det startede med Nicki Minajs “Only” og indeholdte blandt andet også Omarions “Post To Be” (med den berømte tekst “But he gotta eat the booty like grocieres”) og Kid Inks “Show Me”.
Ekstranumrene var nyklassikeren “Ayo”, hvor Brown lagde sin performance af det nummer ud med et frontflip, skarpt efterfulgt af hittet fra 2014-albummet X, “Loyal”. Der blev danset, sunget og sparket igennem. Chris Brown ville bevise på den time og 25 minutter, han havde til rådighed, at han kan være med i live-eliten.
Jeg må til gengæld sige, at de her 50 shades of druk og hor, som setlisten bar præg af, gjorde det for let købt. Selvom touren hedder “One Hell Of A Nite Tour”, og det under det meste af koncerten ONEHELLOFANITE (WUHUUUU!!! ER DER MERE COKE!?), så manglede dybden. En dybde, der måske var kommet, hvis Breezy havde hevet de gode, gamle hits med ind i Forum. Et nummer som kærlighedsballaden med Jordin Sparks fra 2007, “No Air”, kunne have klædt showet, så det blev til mere end bare ‘lad os drikke os stive og feste hele natten og kneppe illoyale kællinger’
Før koncertens start stod et træt publikum og ventede på Chris Brown til tonerne af en de største musikere gennem tiden. Den unge countryboy er før blevet kaldt for Michael Jacksons efterfølger. Det er han ikke. Og det bliver han aldrig. Men en stor entertainer, det må jeg altså æde min gamle hat på og indrømme, at han er. Fakkertaget.
Se resten af Lasses fede billeder HER.
Husk at følge Poplish på Facebook HER
