Baby In Vain – Tonstungt lydtæppe over Aarhus

EP-aktuelle Baby In Vain optrådte i går på SPOT Festival foran et spændt publikum, der var stuvet tæt sammen på Radar.

Det var en stor dag for københavnske Baby In Vain i går – de udsendte EP’en ”For the Kids”, og de fik endda lov at markere det med en optræden på SPOT Festival. Trods status af et noget større navn på en festival som SPOT var bandet blevet henvist til Radar, der tilbød en intim stemning, men som sandelig også hurtigt blev proppet af forventningsfulde koncertgængere, der troppede op i god tid for at kunne opleve de tre kvinder spille deres tonstunge rock. Folk mødte endda op tids nok til at overvære bandets egen gennemgang af lyden, og allerede her blev publikum tændte af at høre bare nogle enkelte, effektdrevne akkorder fra guitarerne.

Og så blev det endelig tid til selve koncerten, og den var præcist, hvad man kunne forvente, da de tre rockdamer gav os det, vi ville have: Masser af larm. For det er næsten det mest rammende, man kan kalde Baby In Vains uendeligt tunge rock, for der var i hvert fald ikke sparet på lydniveauet, hvor konstellationen af to guitarer og et trommesæt, alle suverænt håndterede, opbyggede et solidt lydtæppe. Med en tålmodig gennemgang af især numre fra spritnye ”For the Kids” begejstrede trioen det rockhungrende publikum, der dog måske godt kunne have ønsket en kende mere eksperimenteren.

Man kan heller ikke komme udenom bandets uforlignelige attitude, for der skal sandelig meget til at imponere unge Benedicte, Lola og Andrea. Med en vis selvironisk distance til den store opmærksomhed fra publikum blev der ikke brugt meget tid på snak mellem numrene, så der i stedet var fuld fokus på det væsentligste, musikken. Musikalsk kan der højst stilles spørgsmålstegn til forsangernes sangevner, der måske ikke altid er de reneste, men det er ikke et stort problem, når nu musikgenren ikke ligefrem byder op til falsetter. I stedet var der en befriende dynamik på scenen, hvor de to sangere/guitarister skiftevis gav den gas på sang og deres instrumenter.

Se galleriet fra koncerten HER

Baby in Vain, Radar, Spot16, Spot Festival
Foto: Helle Arensbak

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Christoffer Fischer
Christoffer Fischer
Egentlig mest en filmnørd, men dog også musikelsker med hang til især rock, gerne af ældre dato, men også elektronisk musik og hiphop sniger sig ind i mine øregange.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Alt i alt en god men ikke blændende koncert fra Baby In Vain, der gav publikum det, de kom for, men så heller ikke mere.Baby In Vain - Tonstungt lydtæppe over Aarhus