Wangel – Forførende debutalbum

Sidste år udgav Wangel den fænomenale EP ‘Eternal History’ der nu følges op af et fuldendt album, der har fået titlen ‘Freedom’.

‘Wangel’ blev allerede fra første release spået fine fremtidsudsigter, da han udgav sin debut-EP i starten af 2015. Siden er det blevet til optrædener rundt i landet, blandt andet på Roskilde og SPOT Festival, samt en udsolgt koncert som headliner i Vega i København. ”Seoul” og ”Eternal History” er navnene på de to singler fra EP’en, der siden release er blevet spillet meget flittigt på blandt andet Danmarks Radios P3 og P6 Beat.

Stemmen og teksterne tilhører Peter Wangel. I tæt samarbejde med produceren Kasper Ejlerskov Leonhardt har han skabt lyden bag artistnavnet Wangel, som nu for alvor melder sig klar til den danske musikscene.

Et kontrastfyldt album

Den kommende udgivelse bygger videre på EP’ens melankolske, elektroniske univers, men tager samtidig et stort skridt videre, fremad. Albummet har afsæt i Peter Wangels fortid og de oplevelser og erfaringer, der har præget ham som menneske og artist, og tager således lytteren med på en dybt personlig rejse, der slet og ret kan føles som en tur i rutsjebanen.
‘Freedom’ rummer både de langsomme ballader, de tunge, mørke og mystiske produktioner, samt de mere dansable numre, der trods alt minder os om, at livet må og skal nydes. Hvor der findes glæde, findes der sorg og omvendt.

Friheden er destinationen

‘Freedom’ er et ærligt og stemningsmættet album, der med Peter Wangels utraditionelle og vibrerende vokal leverer et væld af følelser og historier, om og med livet som indsats. Et energisk univers, hvor friheden er den endelige destination.

Peter Wangel fortæller om tilblivelsen af albummet:
“‘Freedom’ er et stort voluminøst ord, som kræver en forklaring. Det er et ord, som begyndte at florere i mit hoved under indspilningerne til albummet. Det føltes som en frihed at kunne koncentrere mig udelukkende om at lave musik, som var det at gå på arbejde. Det gav en ro og et fokus, som jeg ikke havde oplevet før og en mulighed for at reflektere over min musik og mit liv. Når man som jeg har kæmpet med at finde vejen i livet og til tider har haft voldsomme udsving, er det en stor frihed at få muligheden for at udgive musik og på den måde udtrykke de følelser, der i mange år har presset sig på. Der er mange spørgsmål, som findes nemmere for mig at besvare nu og flere brikker finder sine pladser. Og så er der en frihed i, at jeg i en ung alder kan kigge tilbage på mit liv og tænke: Det har været det hele værd.”

Forførende lyd

‘Wangels’ univers, understøttes af produceren Kasper Ejlerskov Leonhardts produktioner, der med fyldige synthesizere, atmosfæriske soundscapes og tunge beats, samler og fuldender hele værket.

Kasper Ejlerskov Leonhardt fortæller:
“Vi har på ”Freedom” gået efter en lyd, der kan repræsentere hele det følelsesmæssige register, som Peter rummer. Og vi har måtte udfordre os selv for at bringe nye facetter af Wangel-lyden frem. Det, synes jeg, der er kommet et stærkt album med en stor og forførende lyd ud af.”

Et stort forførende lydbillede

‘Freedom’ er et fantastisk og meget stemningsfyldt album, der virkelig fortjener at blive nydt, i et par tæt-omsluttende høretelefoner, hvor hver enkel nuance i produktionen og hver enkelt opbyggende kulmination af ‘drops’, på allerbedste vis kan nydes.
Det er et album der absorberes bedst, ved at starte fra sang 1 og så bare have det kørende i baggrunden, mens dagligdagens gøremål passerer.

God lyd og gode sange er der nok af på albummet, men der er ikke helt samme hit-potentiale og let tilgængelighed, som der var på EP’en ‘Eternal History’.
Hvor 3 ud af 5 sange på debut EP’en var deciderede hitsingler, er der ikke lige så mange af disse på ‘Freedom’ – Albummet er mere en tour de force i flot og gennemarbejdede produktioner, hvor hele lydbilledet virkelig fortjener ros.
Et album der sagtens kan måle sig med udgivelser i samme genre som f.eks ‘When Saints Go Machine’ – Peters måde at synge på, minder også meget om den måde Nikolaj Vonsild synger på.

Men alt i alt er ‘Freedom’ og selve ‘Wangel’, et ret unikt og meget spændende tiltag, som jeg glæder mig rigtig meget til at opleve live og høre meget mere til fremover. Albummet kommer jeg i hvert fald til at have i ørene det næste lange stykke tid.

Tjek albummet HER

‘Wangel’ tager på tour dette forår, på følgende datoer og spillesteder:
18.3 Tapperiet, Køge
19.3 Metromusik, Ringsted
25.3 Stars, Vordingborg
26.3 Gimle, Roskilde
31.3 Nygadehuset, Aabenraa
01.4 Fermaten, Herning
02.4 Walthers, Skanderborg
08.4 Kulturmaskinen, Odense
09.4 Konfus, Esbjerg
15.4 Café Von Hatten, Randers
16.4 Bygningen, Vejle
21.4 Manziusgården, Birkerød
22.4 Forbrændingen, Albertslund
23.4 Pumpehuset, København

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Lasse Jakobsen
Lasse Jakobsen
Partner & Medejer af Poplish.dk - Disco-Funk Connoisseur

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Alt i alt er 'Freedom' og selve 'Wangel', et ret unikt og meget spændende tiltag, som jeg glæder mig rigtig meget til at opleve live og høre meget mere til fremover. Albummet kommer jeg i hvert fald til at have i ørene det næste lange stykke tid.Wangel - Forførende debutalbum