VEGAs Udvalgte 2016: Seks gode grunde til at se Vegas Udvalgte

Fredag den 29. januar samler VEGA traditionen tro et dreamteam fra den danske upcoming musikscene, når dørene slås op til VEGAs Udvalgte.

Når fredag endelig banker på døren, så bliver det med en bred palette af lydgenrer. I hvert fald hvis man befinder sig på spillestedet VEGA, der for sjette år i træk har samlet en god håndfuld kunstnere, der har potentiale til at sætte kulør på musikbranchen i fremtiden. De udvalgte kunstneres forgængere, eller tidligere ‘VEGAs Udvalgte’, er solide navne som MØ, Karl William, Mendoza og Mont Oliver. Og på samme måde har Vega i år udvalgt de kunstnere, med potentiale og drivkraft til at kunne vise, hvad den danske musikscenes ungdom rummer af guld og ædelstene.

I år er scenen sat til en mini-festival, der skal samle vidt forskellige universer som elektro, RnB, garage-rock og retro-pop. Og mon ikke genrerne vil blandes, i takt med drinksne, når Vega præsenterer 22-årige Katie Keller, der allerede har fået RnB-mikrofonen indenfor hos både P3 som Ugens Uundgåelige med debutsinglen ’Eller Ikk’ og som Voice Choice hos The Voice. På nummeret får hun hjælp af rapperen Bai-D (Andreas Bai Duelund, red.), der kendes fra rapgruppen Suspekt. En gruppe, der opstod af undergrunden og ikke er bange for beskidte ord.

Dette samarbejde lyder lovende i forhold til Katie Kellers provokerende, attitudeprægede, melodiske og stadig ret poppede stil. En kunstner, der helt sikkert ved, hvordan man giver folk lækker lyd på hjernen. Dansk musik, der stikker udenfor frikadellesegmentet. Desuden er Katie Keller også blevet udvalgt af selveste Spotify som en af de kunstnere, der er værd at holde ekstra øre med i det nye år.

VEGAs Udvalgte, Soleima
Soleima

Hvis du står foran en af de to scener, hvor stjerneskuddene springer ud fredag aften, så kan det være du ser et velkendt ansigt. Den danske sanger Sarah Mariegaard, der tidligere har været en del af Flødeklinikken, er nu sig selv som Soleima. En forunderlig, skør men stadig mega tjekket elektro-pop-lyd. Det er bestemt en stil, der passer godt til sangeren med den fine, blide danske stemme. Hun lavede larm med sit første single ’My Boi’, der er et nuttet nummer, der minder lidt om FKA-Twigs’ lydunivers. Men samtidig er Soleima ikke bange for at tage fat i noget mere beskidt og street, hun laver det bare til sit eget, som for eksempel hendes cover af rapperen Young Thugs ’Check’, hvor Soleimas version er blevet til engleblid udgave af ellers ret hårdkogt rap. Soleima arbejder på en EP, der kommer på gaden i løbet af 2016, hvor vi forhåbentlig kommer til at se mere til det nye, blonde stjerneskud.

Men det er ikke kun damer, der lægger VEGA ned fredag aften. Fire andre bands byder også ind med ny, dansk undergrundsmusik, der vil fremad. Som for eksempel Molly. Tre fyre, der lyder af god gammeldags garagerock og har masser af fart på trommerne.

Et andet trekløver er CHINAH, der debuterede på Spot-festival og er allerede blevet rost af musikblogs som Stereogum for musikken, der er eksperimenterer med R’n’B-lyd i det ellers poppede elektroniske univers.

Men når Code Walk træder på scenen er vi igen ovre i en helt anden verden. Det lader til at blive dybt med inspirationen fra Chicagos footworkscene, der byder på både hip hop, house og soulede toner.

Guldregn må man sige er en lille regn af tre dygtige danske musikere, der er kendt fra bands som Pitchshifters og White Pony. De vil underholde ud i den kreative og tilbageskuende verden af 80’er- og 90’er-minder pakket ind dansksproget elektronisk pop-rock.

Se også

Paledusk og Thornhill kæmpede bravt i Pumpehuset

Torsdag aften var der udsolgt metalbrag i Pumpehuset, hvor fire bands fra tre kontinenter leverede smæk for skillingen. Paledusk, Thornhill, Silent Planet stod alle på plakaten under hovednavnet Polaris, og normalt ville vi blot bringe en anmeldelse af sidstnævnte, men denne gang har vi valgt en anden retning.

Botch satte dobbelt streg under facit i Lille Vega

De amerikanske ikoner sang onsdag aften deres svanesang i Lille Vega. Bandet som definerede en genre før de gik i opløsning i 2002, beviste på overbevisende vis hvorfor de fortjener deres plads blandt de bedste bands i musikhistorien. Denne anmeldelse er til dem som ikke kunne opleve koncerten selv, da alle som var til stede, allerede ved præcis hvor fabelagtig en aften det var.

The 1975 – Fremstillet, opstillet og velspillet

Søndag aften var det blevet KB Hallens tur til at tage imod de engelske poprockere i The 1975. Bandet med den karismatiske frontmand Matty Healy er kendt for deres energiske koncerter og Healys kontroversielle udtalelser på og udenfor scenen. Aftenens koncert var for længst udsolgt, publikum stod klar, både på musikken og i særdeleshed Healy, men da tæppet gik ned, manglede der alligevel noget.

Niall Horan delte kærlighed ud i København

Grundet fotorestriktioner måtte Poplish ikke medbringe egen fotograf til...
spot_img
Poplish.dk
Poplish.dk
Poplish er drevet af en stor grad af frivillighed, ligesom vi er uafhængige af kunstnere og pladeselskabers økonomiske interesser.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her