Pede B & DJ Noize klar med konceptalbum til marts

Torsdag aften annoncerede Pede B til en fremvisning af sit anmelderroste show fra årets Roskilde, at vi ikke skal vente meget længere, før der kommer en opfølger til successkiven ‘Byggesten’, som udkom i foråret.

Igen sammen med DJ Noize er Peter Bigaard klar med et nyt album. Det kommer til at hedde ‘Gin & Cocio’ og udkommer den 18. marts.

Hvor Pede B på de seneste albums har koncentreret sig om personlige historier, er ‘Gin & Cocio’ én lang, fiktiv historie, der handler om hovedpersonen Williams oplevelser gennem én weekend. I løbet af de tre dage bliver han ufrivilligt involveret i en række mindre lovlige aktiviteter, alt imens han prøver at balancere forholdet til pigen Ella. Albummet kredser i særlig grad om de konsekvenser vore handlinger kan have for pårørende og vores omgangskreds.

“‘Byggesten’ var et tungt album at skrive, og jeg havde virkelig brug for at lave noget helt andet. Det har været et super fedt benspænd at skrive et helt sammenhængende album, og jeg er virkelig, virkelig glad for, hvordan ‘Gin & Cocio’ er endt med at lyde. Albummet handler om mennesker, hvis liv og problemer vikles sammen, selvom de ikke umiddelbart passer sammen præcis som gin og kakaomælk,” siger Pede B.

På det kommende album har Adam Sampler og Pede B’s mange årige backup-­rapper Luxxx været producere sammen med DJ Noize.

“I modsætning til de seneste albums, som jeg arbejdede med, når tiden passede, var jeg med det nye album nødt til at færdiggøre teksterne som et sammenhængende værk. Det betød også, at jeg ikke delte de endelige tekster med nogen som helst, før et par dage inden vi skulle i studiet. Det var enormt nervepirrende at rappe hele albummet fra ende til anden for Noize, Adam og Luxxx for første gang.­ Det har jeg aldrig prøvet før,” siger Pede B.

Den 2. april bliver der afholdt releasekoncert i Pumpehuset.

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her