Dúné, StudieRock
Foto: Lasse Lagoni

Dúné: “En Jules Verne rumraket på damp”

Han er det charmerende, unge pust i Toppen af Poppen, repræsentant for et af de mest populære danske rockbands og lidt af en drengerøv, men han er samtidig utrolig ydmyg og opmærksom på, at Dúné ikke kun består af en forsanger. Jeg tog mig en snak med forsanger i Dúné, Mattias Kolstrup om det nye Dúne, medvirken i Toppen af Poppen og om at vende hjem til Danmark igen.

”Jeg forestiller mig altid en Jules Verne rumraket på damp. Sådan lidt som dieselpunk; flyvende biler på damp, der kører på møllehjul. Sådan et rumskib er blevet skudt afsted og har undervejs været igennem nogle meteorregn, der desværre har gjort, at der er nogle besætningsmedlemmer, der er faldet lidt fra. Men nu er det os tre. Piotrek står bag roret og styrer os i den rigtige retning, Ole Bjørn står i maskinrummet og skovler kul ind og sørger for, at det hele kører. Og jeg, fordi jeg fortæller historien, er kaptajnen – det er fordelen ved at være den eneste, du snakker med – som på en eller anden måde skal pejle os i den rigtige retning. Og nu er vi endelig ved at lande på jorden igen. Med lasten fyldt med nye sange. Vi har endelig fundet vores form. Dúné er endelig blevet et helstøbt band efter 14 års opvarmning. Det er ikke for at fornægte noget, der har været. Det er jeg stolt af, og vi spejler os rigtig meget i vores fortid. Men på en eller anden måde, så har vi nu fundet den helt rigtige energi.”

Dúné, StudieRock
Foto: Lasse Lagoni

Mattias Kolstrup lægger dog ikke skjul på, at han stadig elsker hvert eneste tidligere medlem af bandet overalt på Jorden. Sammen har de været på en lang rejse, som har gjort bandet til det, det er i dag, og dermed også været med til at give dem muligheden for at ”forny” rocken.

Dúnés seneste single Trying To Get To You prøver de tre drenge nye toner af. Rockmusikken er en god gammel ven, men trænger til et frisk nyt pust. Mattias Kolstrup mener, at bandet er i stand til at give rocken det pust, det har brug for ved at blande forskellige genrer, som måske ikke umiddelbart passer sammen – men som pludselig går op i en højere enhed.

”Vi ville gerne forny rockmusikken, for vi er bange for, at vi er ved at miste en hel generation af rocklyttere, som bare ikke rigtig får øjnene op for det. Derfor er ideen, at forny og blande rockmusik med de genrer, der i øjeblikket er populære. Rock for os er ikke bare høj guitar og larmende bækkener. Det er mere sådan en nerve, en energi og et budskab. Det har været vigtigt for os at lave musik, som man lytter til, og selvom det ikke er rigtig rock, så er nerven og budskabet der stadig. Og så er der masser af fed bas og trommer på. Vi har lavet noget moderne, ja måske endda noget der ligefrem er 2016-moderne, så vi er sikre på, at den unge generation får øjnene op for det.

”Vi fik bare lyst til at kævle bajere!”

Igennem en periode på fire år har de tre drenge boet i Berlin. Både for at udforske et andet land, men også fordi det i forhold til deres store koncertaktivitet i Tyskland gjorde det nemmere at falde til, hvis man havde et fast ståsted i det tyske. Men nu er de igen tilbage på dansk jord og har denne gang valgt at udforske det københavnske. For dem alle tre er København stadig ret nyt, og Trying To Get To You blev derfor en hyldest til det København, som de kender samtidig med, at de nye genrer prøves af, imens rødderne stadig er dybt plantet i den rock, de kommer fra.

”Ideen var at hylde det København, vi kender – vores København! Som stadig er ret nyt for os, før har vi boet i Berlin og Skive. Så vi har ikke boet her ret meget i forhold til mange af vores kammerater. Det skulle være en anderledes hyldest. Ikke bare ”Copenhagen I love you so much!” Derfor kom det til at handle om en herre, der sidder på staden og gør, hvad man nu gør der – spiller skak – eller hvad man nu ellers kan finde på. Da han får et opkald om et booty call på Nørrebro, hopper han straks på cyklen og begiver sig ud i København midt om natten men farer så vild, fordi de ting, man nu en gang gør på Christiana, er forvirrende i sig selv.”

Dúné, StudieRock
Foto: Lasse Lagoni

Selvom de er bevidste om, at den nye stil er et stort sats, så føler de hverken, at de er gået på kompromis for at please fanskaren, eller at de har grund til at fortryde. Men deres vante genre som fokus har de forsøgt at forny og måske endda ændre.

”Vi har altid gjort, hvad fanden der passede os og ikke rigtig spekuleret på, hvad folk tænkte. Og det nemmeste for os ville være at lave et nyt band og spille koncerter for alle vores mange dejlige fans. Det havde i virkeligheden været nemmere, så derfor var det også lidt et sats for os at prøve at gå nye veje og prøve at have en ambition på vores genres vegne. Man kan jo hurtigt komme til at risikere at nogle fans vender én ryggen, derfor har det helt klart været et sats. Det havde vi også behov for – at vende det hele på hovedet og prøve noget nyt. Vi har haft mange sange oppe, hvor vi så skulle vælge, hvilken der skulle ud, men vi synes bare, at Trying To Get To You virkelig er et kongeeksempel på blandingen af det, vi gerne vil. Albummet er ikke færdigt, men når vi lytter til det, er der noget, der er mere elektronisk, indierock osv. Trying To Get To You kan man bare ikke benægte. Vi fik bare lyst til – sagt på godt jysk, at kævle bajere! Og det er som regel vores succeskriterie.” 

Toppen af Poppen

Selvom det kun var Mattias Kolstrup, der deltog, har det igennem hele Toppen af Poppen været tydeligt, at både Ole Bjørn og Piotrek havde været en lige så stor del af fortolkningsprocessen, som den udsendte repræsentant. Sammen har de formået, at lave fantastiske nyfortolkninger af blandt andre Lars Lilholt og Sebastians hits, men har også fået lov til at læne sig tilbage og lade sig hylde af både nye og gamle rotter i branchen.

”Det har været en fantastisk oplevelse – især at få lov at repræsentere et band, som jeg er frygtelig stolt af at være med i. Det var stort og fedt. Og vi var et godt hold – lige fra de gamle drenge til de yngre kræfter – som jeg jo er en del af. Når man samler syv sangere, så er det svært ikke at støde på en krukke eller to, men det var vi bare så dejligt befriede for, og vi løftede i flok og gjorde programmet til noget helt særligt. Jeg havde aldrig set det før, kun enkelte optrædener – jeg var satme positiv overrasket. Jeg synes det er så fedt, at være en del af et program, hvor det handler om at fortolke hinandens musik – og som bare handler om begejstring for musikken. Nogle er efter det for at være lidt rygklapperagtigt, men det synes jeg er helt skudt ved siden af, for det handler netop om musik og for en gangs skyld ikke om bedømmelse, at blive målt og vejet, men at høre min sang i en anden version. Noget så gammeldags at ingen skal stemmes ud eller ind eller til højre eller venstre, det var bare en helt vildt fed oplevelse, at vi bare kunne nørde igennem. Også stod der et TV-hold, som virkelig forstod at få det igennem, så også Jytte i Hirtshals gider og se det. Det synes jeg var en fed oplevelse.”

Siden optagelserne til programmet var færdige har Mattias haft travlt; han har både deltaget i et samarbejde på Nannas (Oh Land) kommende album, hvor han sammen med både Wafande og Oh Land synger med på nummeret Åbne Hjerter.

”Det er et skide fedt nummer. Det er sådan et opråbsnummer, det lyder nærmest som samba. Det har været ret sjovt at være med på. Derudover synger jeg soundtracket til tv-serien Norskov, som Nanna har været med til at skrive, og som hun spurgte, om jeg ville synge. Der har været nogle samarbejder på kryds og tvær. Nanna og Sebastian har også lavet noget, og Nanna og Lars. Når jeg lige tænker over det, så har hun virkelig været aktiv. Hun er fucking sej! Vi fik virkelig knyttet nogle bånd, og jeg har fået nogle, som jeg ikke ville tøve et sekund med at kalde venner.”

Dúné, StudieRock
Foto: Lasse Lagoni

Selvom Mattias Kolstrup ikke kan udvælge et favoritnummer blandt de mange fortolkninger, så føler han en vis stolthed ved, at både Sebastian og Lars Lilholt fortolkede hans musik.

”At se en gut som Sebastian fortolke et af vores numre – Stages – teksten i det nummer er scener, taget direkte ud af vores liv og oplevelser med turnéer også – og så se ham stå og synge det – det var sgu stort. Men Lars Lilholts violinsolo i Let Go Of Your Love og hans skovmandsrock, det stak virkelig ud og var fuldkommen fremragende. Det er svært at sammenligne det, de var alle så imponerende på hver deres måde. Man kan slet ikke vælge en frem for andre. Det var meget overvældende!”

”Vi spiller i alle mulige og umulige byer i Danmark”

Nu er de igen tilbage i Danmark og har slået rødder i København, hvor de i den næste tid arbejder på udgivelsen af deres kommende album samt forberedelse til turnestart i januar og tre udsolgte koncerter i oktober.

”Vi spiller omkring 19-20 jobs i alle mulige og umulige byer i Danmark, og folk kan roligt forvente et brag af et show. Vi går virkelig ind i det og forsøger at lave den fuldkomne Dúné-oplevelse og både spille gamle og nye sange samt sange fra Toppen af Poppen. Vi forsøger at skabe noget, der får folk til at glemme tid og sted og får dem til at leve i nuet. Det er ikke ligefrem tidsånden at være i nuet – vi er rigtig meget alle andre steder, end hvor vi lige er fysisk, og der synes jeg, at koncerter er og kan noget helt unikt. Det er en unik udtryksform. Og i al beskedenhed, så synes jeg en Dúné-koncert er et fremragende eksempel på, hvordan musik kan påvirke!”

Køb Trying To Get To You HER

pressebillede