Dúné – Nu med ny lyd

I øjeblikket kan Familien Danmark hver søndag tune ind, når Dúné repræsenteret af Mattias Kolstrup sammen med andre store danske kunstnere i tv-programmet Toppen af Poppen er med til at fortolke hinandens numre. Selvom man kunne tro, at drengene fra Dúné havde travlt med at sole sig i rosen fra deres kollegaer, så er der også blevet plads til den første single i to år – Trying to get to you.

Når Dúné denne gang vender tilbage på de danske hitlister, er det efter et par år i udlandet, frafald i antal bandmedlemmer og ikke mindst en helt ny lyd. Efter at have måtte erkende at rock ikke længere er at finde på toppen af hitlisterne, har de lagt stilen om. Medvirken af guitar er begrænset på singlen Trying to get to you, som er første nummer fra den kommende plade, ellers er guitaren lagt på hylden og erstattet med lyden af indie-rock, der møder Hip Hop, Urban og den velkendte elektroniske lyd, som indtil videre har præget samtlige udgivelser.

Trying to get to you er en farverig eksplosion. Man rives med af både tekst og beat fra første sekund og nynner snart med på omkvædet. Dúnés nye toner er om end mere forfriskende og tiltrækkende end hidtil og har i den grad potentiale til at nå topplaceringerne på de danske hitlister, som bandet stiler efter.

Hvis Trying to get you  har sat standarden for Dúnés kommende pladeudgivelse, så kan man kun længes efter udgivelsen og i mellemtiden glæde sig til at skulle følge den udvikling, som drengene i øjeblikket gennemgår; de beviser ikke kun deres værd, når de fortolker danske hits men også, når de omgiver sig af deres helt nye lyd.

Du kan høre og købe singlen HER

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Dúne nærmer sig "Toppen af Poppen"!Dúné – Nu med ny lyd