La Roux – Middelmådigt middelnavn

Efter en grundig gang Google-søgning forud for torsdagens koncert med La Roux på Bøgescenerne, fandt jeg ud af, at det er dem, som har lavet ‘Bulletproof’, men at den single var fra 2009. Jeg har først hørt den for nylig og troede, den var relativt ny. Så det eneste, jeg kunne forvente mig, var britisk pop med 80’er-lyd og det ene hit som sidste nummer… og at duoen nu var blevet til en solo.

Mens Medina skabte kæmpe prop nede ved Rytmescenen, spillede Elly Jackson fra London en halvtom bøgescene op. Og ligesom den lidt fesne omgang mennesker, så blev det, vi så på scenen, også en middelmådig omgang. De elektriske poptoner fik én til at tænke tilbage på Eurythmics og A-ha, men den rødhårede sangerindes nye numre havde ikke samme gennemslagskraft, hvilket gjorde, at det hele forblev lidt la-la.

Samtidig virkede den unge brite ikke ligefrem helt vildt excited over at stå på en af Danmarks største scener. Når hun talte til publikum, foregik det meget mumlende og monotomt og helt forladt for energi. Så havde man næsten hellere set Medina spille oppe på Bøgescenerne, for det er helt sikkert, at hun havde fyldt væsentligt mere op på bænkene og bakkerne.

Du kan høre mere til La Roux HER
Se hele galleriet fra koncerten HER

La Roux, Smukfest, Smukfest 2015, Smuk15
Foto: Lasse Lagoni

Se også

Bikstok kickstartede jubilæumskoncerter med bravour

I anledning af 20-års jubilæet for deres debutalbum, "Over Stok Og Sten", indtog Bikstok scenen i Store Vega på aften ét ud af tre udsolgte shows.

Kalandra har skabt et melankolsk og magisk safespace

Kalandra inviterede ind til deres melankolske og magiske univers tirsdag aften på Train i Aarhus. Dog var det ikke alle i publikum, der lod sig fortrylle.

Robert Plant og Saving Grace inviterede til magisk boomerbal i ungdomsklubben

Den Keltiske Løve kunne have reciteret opskriften på hårdkogte...

Zeal & Ardor afholdt diabolsk vækkelsesmøde på Train

Schweiziske Zeal & Ardor er mere end et heavy...

David Gray vækkede minderne, men ikke helt magien

Da jeg fandt ud af, at den walisiske singer-songwriter...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Gedigen pop skal følges op med et festklart publikum og godt humør fra scenen. Her var kun én ud af tre faktorer gældende, hvilket kvitterer i bundskraber-karakter herfra.La Roux - Middelmådigt middelnavn