Christopher – Sexappeal haves, spontanitet søges

Der skal ikke herske nogen tvivl om, hvorvidt Christopher kan finde ud af at levere en koncert. For det kan han. Han er en af de få danske kunstnere, der rent faktisk har hele pakken. Stemmen, udseendet, karismaen – og så kan han charmere trusserne af selv den mest maskuline trucker.

Solen stod højt over Bøgescenerne, da hovedpersonen endelig trådte ud på scenen til massive skrig fra samtlige piger, kvinder og damer i publikum.

Iført røde sneakers, en rød læderjakke og en rød mikrofon formåede Christopher alligevel at skille sig ud fra sin sceneopsætning, der ligesom ham, var beklædt i en postkasserød farve.

Koncertens første toner blev lagt an af hans store hit “Crazy” efterfulgt af en sang, der endnu ikke har været en single. Alligevel viste publikum, at Christopher ikke behøver radiotid, for at få sin musik ud til lytterne. Samtlige mennesker, der havde befolket bænkene foran Bøgescenen torsdag eftermiddag sang med så højt, som deres lunger tillod det.

Den helt store fællessang skulle dog findes ved koncertens tredje nummer. Den satiriske sang “First Like” fik hele publikum til at bryde ud i sang. Flere gestikulerede flittigt og forsøgte at få ord ud af det grin, som de alle havde på ansigtet.

Foran et rødt klaver sad Christopher og førte an med sætninger som “Christopher, please lov mig, at du aldrig dør. For hvis du dør, så dør jeg” og “Du er lækker, men din næse er skæv”. På samme tid formåede han samtidig at kravle ned af den kendispedestal, han startede koncerten ud med at stå på. Lige så sjovt som publikum syntes det var, lige så sjovt syntes Christopher det også var.

De efterfølgende sange “Against the Odds” og “Mama” opnåede lige så stor hyldest og ofte overdøvede publikums stemmer Christophers.

Det er tydeligt at se, at han nyder opmærksomheden fra publikum – og hans sexappeal er unægteligt til stede. Selvom der er dukket flest piger op foran scenen idag, er der stadig en del herrer, der har bevæget sig ud af teltene og op i Bøgeskoven.

Som en helt speciel gestus, spillede Christopher hans nye single, der netop er blevet udgivet i dag. “Tulips” hedder den, og selvom den endnu ikke var blevet hørt af størstedelen af publikum, festede de alle med.

Christopher kan godt finde ud af at levere en god koncert. Men den indeholder bare heller ikke mere, end hvad man kan forvente. Lidt frække dansetrin, et blink til samtlige kvinder på første række og en stemme, der kan gøre alle trusser fugtige. Og så er det også det.

Koncerten mangler spontanitet og overraskelser. Det eneste, der virkelig var markant anderledes, var da han valgte at lave et cover på Robyns “Call Your Girlfriend”, som han gav en helt ny betydning.

Det er tydeligt, at sceneshowet er indøvet, og der er da heller ikke en finger at sætte på koncerten, men det bliver kedeligt. Det er ensformigt og forudsigeligt. Det er en klichefyldt popkoncert.

Og som enhver anden kliche, afsluttes den med de store hits “CPH Girls” og “Twerk It Like Miley” i selskab med Brandon Beal. Det er en fest, stemningen er god, men det er banalt.

Derudover kan det nævnes, at Christopher sammen med sin koncert giver en fremragende seksualundervisning, i det han forsøger at kravle væk fra at være teenageidol med sangen “All About Sex”, men så længe nudelhåret forbliver og sangene stadig er sukkersøde, så vil de 12-årige piger stadig stå med tårer i øjnene på første række.

Se alle billederne fra koncerten HER

Christopher, Smukfest, Smukfest 2015, Smuk15
Foto: Lasse Lagoni

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Nanna Frank
Nanna Frank
Regelmæssig koncertgænger med hang til musik, der stadig lugter lidt af øvelokale. Svært begejstret for den klassiske rock, den nye elektronik, den drømmende ballade og den velskrevne popsang.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Christopher ved hvordan en popkoncert skal skæres, men det bliver kedeligt og ensformigt. Derfor modtager han kun tre stjerner: en for charme, en for selvtillid og en for lækkert hår.Christopher - Sexappeal haves, spontanitet søges