Denne anmeldelse af Bikstok er skribentens tredje på lidt over en måned. Således sidder settet næsten på rygraden, og der kan kigges efter de små detaljer, når der skal vurderes.
På Tinderbox var det en smule kedeligt, da Bukki Blæs, Pharfar og Eaggerman brugte lørdag eftermiddag i regnvejret på rød scene. Knap en uge efter var der kæmpe fest under teltdugen ved Arena på Roskilde. De to koncerter var så langt fra hinanden, som noget kan være, og således var forventningerne til bandet blandede forud for deres optræden på Rytmescenen tidligt onsdag aften.
Publikum var ikke helt med fra start af, ligesom der – selvom drengenes improviseren undervejs tegnede til noget godt – på scenen blev lagt blød ud. Rutinen udspillede sig: ‘Penge På Græs’, ‘Radio’, ‘Uranium’ og ‘Tjikkah’ startede hitparaden ud, men det blev aldrig rigtigt grebet af crowdet, som hellere ville drikke en øl og vugge med istedet for at fyre med romerlys og hoppe med fødderne helt ind under knæene, som vi så det på Roskilde. Det gør til gengæld også, at man venter længe på, at festen for alvor går i gang, som vi ved, at Bikstok kan.
Og til trods for den time lange ventetid på klimaks, som kom det aldrig helt. Desværre. Det eneste nye i showet var Pharfar i en kørestol.
For fair nok, at tre forskellige festivaler med tre forskellige publikummer betyder tre forskellige oplevelser. Men min hjemmebryggede teori er også, at Bikstok passer bedre til at spille tættere på midnat end tættere på middagstid.
Se hele Lasse Lagonis galleri fra koncerten HER
