Anya – Hjerteknusende stjerneskud fik englene til at synge

Måske siger navnet dig ikke så meget, men to af de eneste tre numre på Spotify, som ligger under kunstnernavnet ‘Anya’, har du helt sikkert hørt før. ‘Snap Back’ og ‘Need To Know’ har henholdsvis 105.000 og 140.000 afspilninger, men over de seneste måneder er DR begyndt at sende den 25-årige sangerinde i rotation på sine radiokanaler.

Selvom det var begrænset med antallet af mennesker helt foran Bøgescenerne, da klokken slog 16.15 og Anya blev præsenteret som den udvalgte af de spillende på de foregående dages LiveCamp på Kærligheden, så var det dedikerede, unge mennesker, som kunne teksterne til næsten alle af de numre, stjerneskuddet spillede.

Især var det mange unge mænd, som stod forrest og råbte ‘Jeg elsker dig’ efter krøltoppen, mens hendes søde soulstemme fik det til at løbe koldt ned af ryggen på undertegnede. Anyas stemme og stil får én til at tænke på en Babara Moleko i lavere tempo. Et fint miks af andre sange og fantastiske fortolkninger af blandt andet Caroline Henderson var helt sikkert en medvirkende faktor til, at solen under koncerten brød frem mellem de tunge, grå og faretruende skyer, som dominerede himlen inden den yndige dame og hendes band gik på.

Der var intet andet end tonerne af soul og lyden af rent talent, som fyldte hele rummet omkring Bøgescenerne, og det skabte et lille smil på læben og lysten til mere. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at vi meget snart hører mere fra den kommende superstjerne. Med den stemme skal hun nok komme langt, tror jeg.

Se hele galleriet fra koncerten HER

Smukfest, Smukfest 2015, Smuk15, Anya
Foto: Lasse Lagoni

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Emmy Musse Mortensen
Emmy Musse Mortensen
Anmelder med hang til tunge beats og intens stemning under liveperformances. Har garanteret dårligere smag end dig.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Med så gudeskøn en stemme og så dejlig en performance kan man kun glæde sig til at følge Anyas videre karriere.Anya - Hjerteknusende stjerneskud fik englene til at synge