Power Metal-rødderne fra Hammerfall ramte Copenhells største scene i går, og det gik ikke stille for sig. Her er en lille indrømmelse dog nødvendig, førend jeg fortsætter: Jeg er fuldstændig forgabt i denne form for metal, og der er ikke noget som sange fra Sværd og Troldoms-universet med ædle krigere, smukke unge møer og onde drager til at bringe et smil på mine læber.
De svenske krigere slog direkte gennem lydmuren med en veloplagt forsanger i Joacim Cans og et fremragende publikum, hvor langt over halvdelen af de fremmødte aldrig havde set Hammerfall før. Det forhindrede dog ikke publikum i at skråle med på langt de fleste af numrene, og særligt “Hearts on Fire” og “Last Man Standing”, som blev spillet i slutningen af koncerten, fik de ellers godt brugte stemmer på festivalgængerne helt op at ringe.
Min største anke ved koncerten blev leveret under en samtale om, hvordan koncerten kunne have været bedre, og straks udbrød min kammerat, “der var for lidt ild!”. Jeg må desværre give ham ret i, at der manglede ild i sceneshowet, men det er jo ikke direkte indvirkende på musikken, så derfor er det nok nærmere det billede, vi havde af Hammerfall, inden og under koncerten, som kunne have båret en kæmpe flammekaster eller lignende.
Hammerfalls tilstedeværelse på scenen var fremragende, uden at være helt ekstatisk, og det var en rendyrket fornøjelse at blive suget ind i en verden af drager og dæmoner, hvor de gode er dem med langt hår og elguitarer formet som hammere eller andre våben, og jeg kan uden forbehold anbefale et godt skud power metal, hvis man skulle føle sig lidt mut i det kommende sommervejr.
Se Sebastian Dammarks fede billeder fra Copenhell 2015 HER
