The White Album – Klar med en ny Danmarksturné

The White Album indtager Danmark igen blot fem måneder efter deres sidste danmarksturné. I efteråret 2014 tog trekløveret bestående af Claus Arvad, Jakob Eilsø og Frederik Vedersø Danmark med storm, og nu er drengene klar med en ny tour, hvor de besøger en række danske spillesteder. 

Drengene stammer alle fra forskellige bands, men har til sammen fundet ét samlet udtryk, der tillader dem at skrive musik ligeså rendyrket og personligt som mange af deres tidløse inspirationer, som f.eks. The Beatles (hvis klassiske 1968-udgivelse, The White Album opkalder sig efter).

The White Album har sparket 2015 i gang med at vinde den prestigefyldte hovedpris til Odense Live Prisen. Trioen har allerede en digital udgivelse og en EP i bagagen. I 2014 vendte The White Album tilbage med deres debut-fuldlængde The Quiet Strum, hvis sarte lydbillede er Kashmir-trommeslager Asger Techaus fine håndværk i samarbejde med bandet selv. Albummet, som er udgivet af det legendariske Beatles-label Parlophone, banede efterfølgende vejen for en omfattende og velbesøgt danmarksturné, og en optræden på landsdækkende tv til Kronprinsparrets Priser 2014 på DR1.

Efter en spændende start, er drengene så klar til at gøre det de elsker mest; At være i stue med deres publikum. Billetsalget er skudt i gang, så det er med at sikre dig en dejlig aften i selskab med de tre langskæggede herrer.

 

The White Album’s Danmarkstour: 

9. april – Baltoppen, Ballerup
10. april – Gribskov Kultursal, Helsinge
11. april – Forbrændingen, Albertslund

16. april – Tobakken, Esbjerg
17. april – Bygningen, Vejle

23. april – Folkets Hus, Struer
24. april – Magasinet, Odense

30. april – Lille Vega, København

8. maj – Kappelborg, Skagen
9. maj – Musikhuset, Aarhus

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Poplish.dk
Poplish.dk
Poplish er drevet af en stor grad af frivillighed, ligesom vi er uafhængige af kunstnere og pladeselskabers økonomiske interesser.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her