Vinderen af MTV EMA Best Danish Act anno 2013, Jimilian, er klar med sin nye single 25 Timer, som første efterfølger til sidste års EP Ved Du Har Mig og de folk der har siddet bag den 20-årige sanger, ved i hvert fald godt hvordan man skruer hits sammen.

Og det har de gjort endnu engang. Beatet er produceret af ingen ringere end amerikanske Alfie Magliano, der tidligere har arbejdet sammen med kæmpe navne som Kanye West og Trey Songz. Teksten er skrevet af den danske sangskriver Julie Fabrin, der var en af hovedaktørerne bag Emmelie de Forests tekst til Only Teardrops.

Nummeret handler om, hvordan Jimilian føler, at han er nød til at gå fra sin kæreste “for ikke at ende som endnu en løgner” og han bliver i omkvædene akkompagneret af den unge sangerinde STINE, der står uforstående tilbage over den pludselig udmelding.

Jimilian, som i forvejen har flere millioner views på Youtube og som altså tog røven på hele Danmark ved at vinde MTV EMA Best Danish Act sidste år, har aldrig lydt bedre end han gør på 25 Timer, hvor han lader sin sangstemme shine, samt viser glimt af hans talent indenfor rap.

Samtidig er det et lækkert beat, som den succesfulde amerikaner har fået skruet sammen til den unge dansk/albanske sanger.
Det er ikke på niveau med Kanye West eller Trey Songz, men 25 Timer er helt klart i den rigtig gode ende af den danske skala.

JIMILIAN 25 TIMER COVER