L.O.C. – Rødglødende tourstart

35 årige Liam O’Connor ér og kan noget særligt. De fleste kan rappe med på de mange hits, som spænder fra festlige fortællinger til melankolske melodier. Han er den bedst sælgende rap-musiker herhjemme, har charme, selvtillid og en af de seriøst mest sexede stemmer – og det er ikke uden grund, at han kan kalde en af landets smukkeste og dygtigste kvinder for sin kone. I starten af året udkom Sakrilegium, ottende album siden debuten i 2001, og i går skød han sin nyeste Danmarksturné, RØDT LYS TOUR, i gang. Koncerten var, underligt nok, ikke udsolgt, til trods for at Portalen i Greve kun kan rumme små 800 mennesker, men der var god stemning blandt de fremmødte i det lille lokale.

Marwan varmede op, og kl. 21.15 gik L.O.C. på den rødt oplyste scene med sit band. Flankeret af høje tilråb og iført maske der henledte tankerne på filmhistoriens mest kendte kannibal, startedes touren med netop Rødt lys. Setlisten bestod af 22 numre, en blanding af gammelt og nyt, mikset på en måde, så han på intet tidspunkt tabte tilskuerne. Bemærkelsesværdig var udgaven af Karma, udført uden Burhan G., og de håndtegnskastende publikummer gik bersærk til gamle kendinge som Undskyld og Frk. Escobar.

Koncerten sluttedes med tre ekstranumre, som ikke helt var dette, da Liam erklærede, at han og Danmarks mest sexede band ikke gad dét der, så de blev på scenen og fortsatte festen. U$O rappede med på Momentet, og slutteligt blev der sat ild til Portalen med Paradis Brænder.

Liam er en exceptionel entertainer, og selvom sangene på Sakrilegium stadig er centreret om sprut, sex og sjov, er der – til trods for overflod af ord som so, fuck og bitch – sprogligt et seriøst stykke håndværk og en stemme der gør, at L.O.C. hæver sig et niveau over de fleste danske rappere. Man kan ærgre sig lidt over, at universet ikke gennem tiden er blevet udskiftet med et mere alvorligt af slagsen, men det virker. Gårsdagens koncert var, trods momenter af storhed, også præget af business as usual for rapperen, hvilket dog ikke nødvendigvis er negativt, når man taler om L.O.C.

”Vil du tage mig med dig hjem blot for at glemme mig i morgen?”, spørger han i nummeret, som lægger navn til touren, og forventningsfulde fans i resten af landet kan sagtens være netop dét, forventningsfulde. Gårsdagens koncertgængere blev sendt hjem med en fin oplevelse, de ikke har glemt i dag.

 

Se hele galleriet HER

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

35 årige Liam O’Connor ér og kan noget særligt. De fleste kan rappe med på de mange hits, som spænder fra festlige fortællinger til melankolske melodier. Han er den bedst sælgende rap-musiker herhjemme, har charme, selvtillid og en af de seriøst mest sexede stemmer...L.O.C. - Rødglødende tourstart