Mads Langer – En skøn sangskriver, en herlig fyr

Pladsen foran Bøgescenerne er over halvt fyldt op, og på storskærmen vises en film, som er optaget backstage før en af Mads’ tidligere koncerter. I filmen ser man en koncentreret dog stadig storsmilende Mads med sit crew i minutterne op til en koncert.

Da filmen bliver udskiftet til live kameraet, og Mads kommer på scenen, lyder en kæmpe jubel, og folk er klar til at blive tryllebundet med Mads Langers fantastiske stemme, velskrevede tekster og fællessang.

I løbet af tre sange er de få tomme pladser foran bøgescenen fyldt op, og der er summen i luften fra de utallige mennesker, som står og hygger sig. Det er dog som om Mads ikke helt har fået fanget alle publikummer, men “kun” den faste skare af fans, som står oppe foran scenen, da det er dem, der bedst kender de to sange som koncerten starter med – “The River Has Run Wild” og “No Gravity”.

Folk afventer nogle af Mads Langers mere kendte numre (radiohits), og da han som tredje nummer giver den gas til “Microscope”, deltager publikum med klap og skønsang. Der sniger sig endnu et par forholdsvise ukendte numre ind, men det er tydeligt at mærke, at publikum er kommet for at høre dét, de kender, da stemningen er på sit højeste under numrene “You’re Not Alone”, “Heartquake” og sangen som afslutter koncerten “Elephant”.

Selvom Mads Langer er en dygtig musiker med hans mange fraseringer og guitar/klaverspil, så formår han ikke helt at have publikum med fra start til slut. Dog er han jo stadig bare vores alle sammens Mads – en skøn sangskriver og en herlig fyr.

 

Se hele galleriet HER

Se også

The Nicole Scherzinger Show forklædt som Pussycat Dolls

00'er-gruppen Pussycat Dolls var sin tids Spice Girls med female empowerment-hits, men bag det kapitalist-feministiske ydre gemmer sig en grum hemmelighed. Onsdag aften spillede de i et halvfyldt Royal Arena i første forsøg på en Reunion-tour.

Crowe Boys skulle have flettet næbbet og spillet noget musik

Crowe Boys kan direkte oversættes til kragedrengene. Og krager...

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Pladsen foran Bøgescenerne er over halvt fyldt op, og på storskærmen vises en film, som er optaget backstage før en af Mads' tidligere koncerter. I filmen ser man en koncentreret dog stadig storsmilende Mads med sit crew i minutterne op til en koncert. Da filmen...Mads Langer - En skøn sangskriver, en herlig fyr