Burhan G – Vi overgiver os totalt

Burhan G flyver mod himmels på scenen, båret af flere tusinde Smukfest gæster. Iført hvid læderjakke, charmerer han sig ud til alle tilskuere med sin drengede kækhed og maskuline charme. Tydelig velopdragen byder han sig selv velkommen som gæst og præsenterer sig selv og sit band.

Han starter roligt ud med en stille kærlighedssang, hvor han demonstrerer sin flotte klang og viser at han virkelig kan noget med sin stemme.

Burhan og band er en ren herrebande, hvilket smitter af, på især det kvindelig publikum. Skrig og hvin er en del af hele koncertens varighed. De ved i sandhed hvad der skal til, for at få publikum med.

Han er en tryllekunstner indenfor sit fag. Setlisten er perfekt sammensat, danserne perfekt koreograferede, sangstemmen perfekt pudset og poleret og publikum elsker det åbenlyst!

Gennem hele koncerten henvender han sig flere gange mod publikum, der kvitterer med skrig og skrål og en utrolig velvilje til at synge med på hans sange. Flere af det yngre kvindelige publikum, står forrest med tårer i øjnene. Dette viser tydeligt hvordan Burhan har brændt sig fast i, især, de unge pigehjerter.

Under numret Karma blæser Danmarks ukronede rap-konge L.O.C. pludselig frem på scenen, hvilket udløser vilde jubelskrig fra samtlige kvinder blandt publikum.

Til tonerne af Get Lucky, hæves Burhan og band op på en platform under sceneloftet. Undervejs ryger den hvide læderjakke til fordel for undertrøje og svulmende blotlagte biceps.

På trods af, at det hele dagen har været overskyet, skinner solen flere gange igennem på himlen og skaber den perfekte kulisse, der får hovedpersonen til at trække af den varme undertrøje, mens han smukt og fejlfrit fremfører Tættere På Himlen.

Umiddelbart inden Kalder Mig Hjem fremføres, henvender han sig igen til publikum. Denne gang til en dreng og hans mor. Her viser han virkelig grunden til, hvorfor Danmark elsker ham.

Burhan G ved i sandhed hvad hans publikum vil have og han leverer en ikke mindre end fejlfri performance.

 

Se hele galleriet HER

spot_imgspot_img

Se også

RAYE i Royal Arena: Storladent og en masse sluddersladder

Da RAYE indtog Tinderbox i 2024 foran en halvtom...

Ukrainsk patriotisme pakket ind i rap

Den ukrainske folk-rap-gruppe Kalush Orchestra havde taget turen nordpå og optrådte onsdag aften i Amager Bio for et lille, intenst publikum. Næsten lige så intenst som energien fra scenen.
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Burhan G flyver mod himmels på scenen, båret af flere tusinde Smukfest gæster. Iført hvid læderjakke, charmerer han sig ud til alle tilskuere med sin drengede kækhed og maskuline charme. Tydelig velopdragen byder han sig selv velkommen som gæst og præsenterer sig selv og...Burhan G - Vi overgiver os totalt