Snoop Dogg – kun en times ild i piben

Til reggae-tonerne fra det meget sigende intronummer ‘Here Comes the King’, ejede Calvin Cordozar Broadus, Jr., bedre kendt som Snoop Dogg, fra første stund et fuldstændig udsolgt og tætpakket Vejle Musikteater.

Den 193 centimeter lange rapper fra Long Beach fulgte intronummeret op med ‘Tha Shiznit’, en ægte Snoop Doggy Dogg klassiker fra den over tyve år gamle debutplade ‘Doggystyle’. Efterfølgende blev der disket op med en ren kavalkade af Snoop Dogg’s største hits, der for alvor satte gang i salen.

Under sangen ‘Sweat’, som er lavet i samarbejde med en af populærmusikkens største DJ’s, David Guetta, kunne man mærke temperaturen stige i salen og da selv samme sang blev fulgt op med numrene ‘PIMP’, ‘Wiggle’ og ‘Signs’ var Vejle tæt på kogepunktet.

Indimellem de gamle Snoop Dogg numre som ‘Gin & Juice’ og ‘Pump Pump’ var flettet en lang række covernumre af velkendte kunstnere, hvorpå Snoop Dogg havde gæsteoptrådt. Blandt andet Dr. Dre’s ‘The Next Episode, Akon’s – ‘I Wanna Fuck You’, der blev sendt ud til de kvindelige publikummer og ‘California Gurls’ af Katy Perry. Under nummeret ‘Let’s Get High’. der er endnu et cover af en Dr. Dre-sang, fik Snoop Dogg bogstaveligtalt fyret op under Vejle, da han tændte, røg og delte en joint med hans band.

Snoop Dogg brugte mod enden af sit sæt tid til at hylde to af rappens største ikoner, da han først med ordene ‘Biggie Smalls Rest In Peace’ spillede en coverversion af ‘Hypnotize’ fra 1997 til minde om den afdøde rapper The Notorious B.I.G og efterfølgende fik hele Vejle Musikteater til, i kor, at råbe 2Pac, hvorefter han spillede ‘2 Of Amerikaz Most Wanted’.

Publikum var med, da Snoop Dogg bankede stemningen helt i top med han egen version af House of Pain-nummeret ‘Jump Around’ og selv på de to balkoner bagerst i Vejle Musikteater, blev der hoppet med. Han sluttede af med kæmpehittet ‘Drop It’, efterfulgt af klassikeren ‘Who Am I’ og lukkede og slukkede festen med ‘Young, Wild & Free’.

Publikum elskede Snoop Dogg og hans band, selvom man godt kunne fornemme rutinen i showet, de lidt for korte versioner af hans egne sange, lidt for mange covers og måske lidt for kort optræden (ca. en time), var han tæt på, at få taget til at lette.

Men også kun tæt på.

 

Se hele galleriet HER

Se også

Imagine Dragons var storslåede, rørende og forudsigelige på Refshaleøen

Det var en fødselsdagsfest med imponerende visuelle virkemidler, stærke hits og et medlevende publikum, men også en koncert, der på smukkeste vis demonstrerede, at Imagine Dragons i 2025 lyder bedst, når man ikke hører for meget efter.

Olivia Rodrigo leverede en god koncert, som ingen gad høre

Olivia Rodrigo har det hele på papiret: et bagkatalog...

Artigeardit tog æren for givet

Kære Artigeardit, Jeg havde egentligt glædeligt undet dig seks stjerner,...

Doechii demonstrerede dominerende dødssensfarlig dominans

“Class dismissed” Sådan lød det afskedskoldt og triumferende, da Doechii...

Onsdag lynede det – torsdag tordnede D1MA

D1MA starter koncerten med hvad jeg bedst kan beskrive...
spot_img

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Til reggae-tonerne fra det meget sigende intronummer 'Here Comes the King', ejede Calvin Cordozar Broadus, Jr., bedre kendt som Snoop Dogg, fra første stund et fuldstændig udsolgt og tætpakket Vejle Musikteater. Den 193 centimeter lange rapper fra Long Beach fulgte intronummeret op med 'Tha Shiznit',...Snoop Dogg – kun en times ild i piben