John Mayer – Tivoli

IMG_0454
En almindelig tirsdag sommeraften med koncert under åben himmel, hvor Tivoli tog sig ud fra sin bedste side. Rammerne for koncerten her til aften var i top. Lyden var som altid næsten pinlig stille i Tivoli. Det er ikke usædvanligt at opleve en BMW 320 komme forbi med bedre højttalere og højere volume end Tivoli kan mønstre. Det gør dog ikke noget, når den moderne Marlboromand John Mayer, byder indenfor i den eventyrlige have, til det tætteste man kommer på en intimkoncert med ca. 9.000 publikummer.

IMG_0520
Der blev delt ud af de nye numre og til dels klassikerne og forsamlingen deltog i fællessang
  ved enkelte af de tidlige hits. Meget lidt hjalp det dog, da lyden stadig ikke blev højere. Ingen hemmelighed at John Mayer tidligere har givet os fantastiske numre som stadig kan sætte gang i romatikken i de fleste hjem. De fleste har haft hede sommeraffærer eller hyggelige vinterstunder under sofatæppet til Waiting On The World To Change, Your Body Is A Wonderland og Gravity. Vi må sande, at en af de ukronede konger af kyssemusik gennem de sidste 10 år, havde indfundet sig i Tivoli, mens teenagerne havde fortrukket sig til hulen eller 1D-koncerten i PARKEN.Resultatet var en rolig aften med meget lidt overladt til tilfældigheder eller overraskelser, selvom det blev uddelt spontane autografer på publikums medbragte guitarer.

IMG_0854
Musikalsk lykkedes aftenen delvist, men de fleste er formentligt gået hjem med nye minder, i selskab med en gammel flamme eller en ny elsker. Den store succes her til aften vil dog bestå af rammerne som Tivoli og den danske sommer havde skabt. Lyden var på enkelte tidspunkter kritisabel, men da mørket faldt over Tivoli og alle lysene var tændt, udspillede der sig en snært af magi, mens John Mayer kærligt tog sig af alle numrene med guitarfingerspil i verdensklasse – John Mayer pirrede og pirrede, inden forløsningen og indledningen op til nummeret Neon var spitzenklasse.

IMG_0667
Åben himmel og et venlig stemt publikum gjorde aftenen vellykket selvom koncerten ikke vil finde sin plads i historiebøgerne. Sommerstemning og Tivolis hygge er udslagsgivende for den sidste af de fire stjerner som uddeles for aftenens koncert.

Setlist

1. Queen of California

2. Paper Doll

3. I Don’t Trust Myself (With Loving You)

4. Dear Marie

5. Wildfire

6. Goin’ Down the Road Feeling Bad

7. Slow Dancing in a Burning Room

8. XO

9. Neon

10. If I Ever Get Around to Living

11. Half of My Heart

12. Who Says

13. Waiting On the World to Change

Ekstranummer

14. Gravity

 

**** (4/6 Stjerner)

Anmelder: Mikael Schneider
mikael@poplish.dk

Fotograf: Lasse Lagoni
lasse@poplish.dk

Se hele galleriet fra koncerten HER

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
En almindelig tirsdag sommeraften med koncert under åben himmel, hvor Tivoli tog sig ud fra sin bedste side. Rammerne for koncerten her til aften var i top. Lyden var som altid næsten pinlig stille i Tivoli. Det er ikke usædvanligt at opleve en BMW...John Mayer - Tivoli