Iggy Azalea – The New Classic ****

På den mandlige side af Hip-Hop’ens verden førte rappere som Eminem, Ice Cube og Dr. Dre i 90’erne deres genre i en stadig stigende succes og popularitet. I kulisserne er navne som Macklemore, Kendrick Lamar og A$AP Rocky begyndt at videreføre de hårde rim, de håndtegn og den badass attitude som deres ikoner og “læremestre” har fået dem til at elske.

Men på den kvindelige side ser det noget anderledes ud. Udover Lil’ Kim og Missy Elliot skal man lede mere end længe for at finde en kvindelig rapper som virkelig har fået streetcredits og succes som decideret “hip-hopper”. Nicki Minaj begyndte at lave røre i vandet i 2010 men det gik hurtigt over sine breder pga. alt for meget pop. Det samme gælder historien om den hurtigrappende Karmen som med et cover af Chris Browns “Look At Me Now” på ny gav håb om en mulig kvindelig rapstjerne. Men sådan skulle det (indtil videre) ej heller gå hende.
Men nu har rapguderne måske smilt til verden og givet endnu en kvinde mulighed for, for alvor, at ligge verden ned.

Kvinden som der i hvert fald giver god grund til optimisme, er australske Iggy Azalea som netop har sluppet hendes debutalbum “The New Classic” løs. Et 15 trakcs langt album der indeholder 75% feministisk Hip-Hop og 25% popppede toner.

Verdens øjne blev for alvor vendt mod den 23-årige musiker fra New South Wales, da hun udgav første singlen til albummet “Work” som i skrivende stund nærmer sig 37 millioner afspilninger på Youtube. Et nummer som blander begge genre som ovennævnt “opdeler” “The New Classic” i to. Det er noget af det bedste kvindelige rap der til dato er blevet skrevet, produceret og udgivet og det gav allerede dengang troen på at der for alvor var noget i gære på den kvindelige Hip-Hop scene.

Herefter efterfulgte singlerne “Bounce” og “Change Your Life” hvor sidstnævnte med hjælp fra den erfarne stjerne T.I. er et af det bedste numre på pladen. Det er energisk med hårde elektroniske produceret beats som der for alvor får en op af sædet som fjerde track på albummet.

Men T.I. er ikke den eneste prominente gæst der er at finde på pladen, for navne som Rita Ora og Mavado er ligeledes at finde på listen over featurings på henholdsvis “Black Widow” og “Lady Patra“.

Det hele er overvejende positivt og der gemmer sig mange musikalske lækkerier bag de korte titler. “Fancy“, “New Bitch” og “Black Widow” er sammen med “Work” numre som man denne sommer i hvert fald ikke bør lade gå ens næse forbi for derefter ikke at glemme navnet Iggy Azalea igen.

Men der er i hvert fald ingen tvivl om at kvinder med drømmen om en rap karriere i den grad har fået sig et forbillede som de med rette kan se op til. Der er i hvert fald ikke tidligere set kvindeligt Hip-Hop på dette niveau (kom igen Nicki Minaj).

Trackliste:
01. Walk The Line
02. Don’t Need Y’all
03. 100 (feat. Watch the Duck)
04. Change Your Life (feat. T.I.)
05. Fancy (feat. Charli XCX)
06. New Bitch
07. Work
08. Impossible Is Nothing
09. Goddess
10. Black Widow (feat. Rita Ora)
11. Lady Patra (feat. Mavado)
12. Fuck Love
13. Bounce
14. Rolex
15. Just Askin’

Iggy_Azalea_The_New_Classic[1]**** (4/6 stjerner)
Anmelder: Christopher Madsen. Poplish.dk

Se også

Grøn Koncert i Kolding: Gennemsnitligt godt

I Kolding stod solen fredag højt på himlen, og...

Kæmpe katastrofe i Tivoli: Chaka Khan til Fredagsrock

Normalt er Tivoli midt i København lig med høj...

Springsteen er stadig The Boss – men ikke uden ridser i lakken

AF BRIAN MOGENSEN Ligesom sin 70 år gamle Fender Esquire...

Pink kronede sig som den nye baronesse af Parken

Skrevet af Jesper Albæk Poulsen Alecia Beth Moore kan som...

Foo Fighters hyldede rocken på Roskilde Festival

“Are you fucking ready?!” råbte Dave Grohl i staten...
spot_img
Christopher Madsen
Christopher Madsen
Har været en del af Poplish siden begyndelsen i 2012.