GRØN KONCERT: Benjamin Hav på et sindssygehospital

Da Benjamin Hav og hans familie langsomt trådte ind på Grøn scenen tidlig torsdag aften, var det som om, at atmosfæren ændrede sig.

Det stilrene og nærmest glansbillede-lignende koncept af en koncert blev forvandlet til et sindssygehospital, hvor Benjamin Hav inviterede hele Tårnby indenfor til kaos.

På sin skøre, sindssyge og vanvittige, men stadigvæk helt unikke måde, fik han med numrene “Spice Up Your Life”, “Dig”, “Fri” og “Den Dejligste Boy” hele hospitalet til at gå fuldstændig amok.

Benjamin Hav har erobret festivalscenerne rundt omkring kongeriget Danmark de seneste måneder. Tidligere på sommeren sagde han sex, og Jelling Musikfestival sagde banko, men det blev der ikke noget af til Grøn Koncert, for netop hittet “Lampeskærm” blev undladt.

Et tilbageholdet publikum

Mere tilbageholdende var publikum under “Esbjerg, Torden og Regn” og “Cannelloni & Kød”, som virkede alt for rolige i forhold til det energiniveau, som Benjamin Hav & Familien havde lagt for vejen.

Niveauet taget op igen med “Musse” og “Nik & Jay”, hvor det yderst velspillende band med dans, saxofonsolo og musikalsk overskud imponerede et publikum, der efter en lang dag var ved at være træt. På mange måder må man rose Benjamin Hav for at have sammensat et så dynamisk band, for det passer som fod i hose.

Det eneste der manglede var sangen “Lampeskærm”, og her kunne han med fordel have skiftet “Cannelloni & Kød” ud med førnævnte. 

Med “Nu Her”, “Uh, Babe” og “Air Tonight” lukkede han hele festen med et brag, som efterlod publikum i Tårnby med minder om en aften, hvor det normale blev vendt på hovedet, og musikken skabte et magisk sammensurium af glæde og vanvid.

Se også

Sidste koncert på dansk jord var ikke Mews bedste – og hvad så?

Mew startede helt tilbage i folkeskolen fejrede lørdag aften 30 års jubilæum foran mere end 10.000 af deres nærmeste venner og fremmede. Det blev en aften med timevis af hits fra hele bagkataloget, dog ikke en uden fejltrin. Men hvor tungt vægter fejltrin, når det gælder en koncert, som er ligeså meget en hyldest af tre årtier som et af danmarks mest unikke bands, som det er en underholdende lørdag aften?

Festivalens varme hjerte og sande hovednavn: Lukas Graham

Lørdag aften på Jelling Musikfestival blev afslutningen på årets...

Malte tog Lis’ plads – og stjal Jellings hjerte

Lis Sørensen måtte melde afbud – og dagen før...

Eve tændte festen – Nelly slukkede den. Hovednavne skuffede

Jelling Musikfestival havde sat hårdt ind med amerikanske superstjerner...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her