GRØN KONCERT: Saveus bliver Danmarks nye eksportvare

“Nu er Grøn Koncert fucking i gang!”

Det var ordene fra 30-årige Martin Hoberg Hedegaard, der er frontmand i bandet Saveus, og som fik fornøjelsen af at åbne den musikalske karavane.

Og hvor havde han ret.

Koncerten med Saveus varede kun 40 minutter, men fra start med “Dark Vibrations” til slut med “Himalaya” leverede hele bandet en fænomenal præsentation, hvor alt det overflødige var skåret væk –  og tilbage var kun det bedste, man kunne opleve fra Saveus.

Næsten da.

40 minutter

Når man kun har 40 minutter, er det vigtigt at bruge dem fornuftigt. Og at bruge omkring otte minutter på småkedelige sange som “Rainman” og “Ready To Die” var et dårligt valg fra bandets side. De havde fået opgaven at sætte Grøn i gang, og selvom sangene er gode, så matcher de ikke energien, som de skulle sætte for dagen.

Derimod var det et fremragende valg at spille “Verden Vågner”. Her fik man for en sjælden stund lov til at høre Martin synge på dansk. Noget som den Midtjyden også gør ganske glimrende.

Koncertens afslutning var eksplosivt, vildt og energifyldt – præcist som kunne ønske sig det. Her viste Saveus, at de er et band i verdensklasse, og der ikke er meget, der kan stoppe dem.

De leverede varen i 2019, og i 2023 gør de det sandelig igen. Man forstår godt, at Grøn har inviteret dem med tilbage til dette års sommerturné.

Saveus fortsætter med at imponere og er allerede et veletableret navn på den danske musikscene. De har optrådt på Roskilde Festival, alle de store festivaler i Danmark og endda i Royal Arena. Bandet er uden tvivl værd at holde øje med, da deres massive potentiale kun synes at vokse med tiden.

Med deres imponerende liveoptrædener og musikalske talent har de allerede vundet publikums hjerter, og det er kun et spørgsmål om tid, før de bliver en ny eksportvare, der får international anerkendelse.

Saveus, Grøn Tårnby
Foto: Martin Kleisberg

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her