Pauline slap lyrikken fri

Under koncerten med Pauline lørdag eftermiddag på Tinderbox gjorde hun det klart, at velskrevne tekster altid vinder – og lørdag vandt Pauline.

”Jeg hedder Pauline, og jeg laver musik, og det er faktisk det i verdenen, som jeg allerbedst kan lide”.

Sådan sagde den unge sangerinde, Pauline, som lørdag eftermiddag indtog Teltscenen på Tinderbox med en koncert, som var ud over det sædvanlige. Det eneste ønske man sad tilbage med var, at koncerten varede mere end en time, for tiden gik alt for hurtigt.

Det gør den jo i ofte godt selskab, og det må man sige, at Pauline og hendes band bestående af Niclas Them, Lukas Hatting, Aske Grieger og Jonas Agerlund er.

Hvis man tjekker tour-aktuelle Pauline ud på Spotify, så opdager man hurtigt, at der kun er tale om en diskografi på fire officielle udgivne sange. Men det var lige netop derfor, at jeg med et stort smil slentrede ned til Teltscenen lørdag eftermiddag.

Jeg vidste, at jeg med sikkerhed ville blive overrasket. For jeg kendte kun fire sange, og siden hun var programsat til at spille en time, ville der med sikkerhed blive spillet noget, jeg ikke har hørt før.

Anmeldelsen fortsætter under billedet.

Pauline, Tinderbox, 250622
Foto: Sara Søndergaard

Fantastisk lyrik

Allerede fra koncertens spæde start med ”Livet Venter Ikke”, ”At Leve” og ”Til Månen” blev jeg blæst fuldstændig bagover af Paulines magiske lyriske univers. Med fare for at skrive det forkert, da sangen endnu ikke er udgivet, var der under sidstnævnte sang denne fantastiske frase: // Vi ku’ gå til månen, vi ku’ gå i land. Vi ku’ tage tilbage til tidens tidevand. // Vi ku’ gå til månen, vi ku’ gå i krig. Hele universitet suser vi forbi. //.

Hårene på mine arme rejste sig af ren glæde, for det var så længe siden, at jeg er blevet så imponeret over noget musik før. Jeg kan ikke vente til den sang bliver udgivet på Spotify, for så er én ting sikkert: Den kommer til at være i toppen af mit årlige recap.

Selvom om mange af de fremmødte til koncerten betragtede Teltscenen som deres personlige snakkeklub, så fik hun folks opmærksomhed. Hendes naturlige charme, fantastiske stemme og glæde var smittende, og fik teltdugen til at løfte sig af ren eufori. Hendes debutsingle “Ny og Næ” udkom i april 2021, og herefter tog det lynhurtigt fart for den unge sangerinde. Hun er blandt andet blevet booket til at spille 20 festival-koncerter rundt omkring i landet.

Alle der har muligheden for at se Pauline optræde bør tage muligheden. Man kommer ikke til at opleve noget lignende.

Under ”Hvad Vil Du Ha?!” brillierede hun igen med lyrikken: // Hvad vil du gøre? // Jeg ville gøre noget stort. // Jeg ville gøre noget, som ingen nogensinde har gjort. // Den elegance der er over hendes tekster, gør mig næsten tom for ord.

Inden koncertens sidste sang ”Hel Blind” sagde Pauline, at hun ikke kommer til at glemme den her koncert forløbelig.

Bare rolig Pauline, du er ikke den eneste.

Set-liste:

  1. Livet Venter Ikke
  2. At Leve
  3. Til Månen
  4. Ny og Næ
  5. Når Jeg Dør
  6. Digt
  7. Vindende Hvisker
  8. Når Jeg Lige Har Ro
  9. Hvad Vil Du Ha?!
  10. At Fryse om Sommeren
  11. Lide Lidt
  12. Noget for Nogen
  13. Hel Blind
Pauline, Tinderbox, 250622
Foto: Sara Søndergaard

Se også

Infernalsk festaften i Vega

Med et nyt album og 27 års historiske hits i bagagen indtog ikoniske Infernal scenen i Store Vega lørdag aften til deres store Two Nights Only juleshow.

Fra sjæl til storm: Saveus’ magiske aften på Train

Den første af tre koncerter med Saveus på Train...

HUGORM ville det hele, men kunne kun det halve i Royal Arena

Fredag aften var Royal Arena næsten fyldt til bristepunktet,...

Engang var Dizzy Mizz Lizzy guld – nu er de sølv

“She said that silver’s meant to burn forever”   Sådan lyder...
spot_img
Nicolaj Sveiger
Nicolaj Sveiger
En mand som er opvokset i det vestjyske, men nu bosat i København. Har en forkærlighed for pop, en guilty pleasure i rock og en generel og evig voksende interesse i alt med en rytme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her